Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
gaae op med for at nyde den deilige Nat. Himlen
var mørk, næsten ingen Stjerner saae man og det
var Nymaane, saa at man neppe kunde see Vandet,
naar man bøiede sig over den lave Skandsekladning
men Roergjcengeren stod endnu paa sin Plads, Styr-
manden ved hans Side, og et svagt Skjær viste, hvor
Compasset var, hvis oplyste Skive Roergjcrngeren
kunde see, skjøndt Lyset var saa godt skjult, at det
ikke rodede sig i længere Afstand end nogle Alen.
Medens Vanzeller grundede over, hvortil dette skulde
tjene, sagde Alice, som havde boiet sig agter ud over
Skandseklcedningen:
»See, Vanzeller, hvilken deilig lysende Stribe i
Vandet! Hvoraf kommer det Lys, der blinker og
tindrer i tusinde smaa Punkter paa Bølgerne og føl-
ger os som en lang Hale?«
Vanzeller tovede et Øieblik med Svaret, thi netop
nu var han kommen i Tanker om, at Skibet ikke,
som han meente, laae stille, men tvertimod seilede
temmelig rask, efter den lysende Phosphorstribe at
dømme, som dets Kjolvand dannede; han var ikke
istand til at see noget Seil, men maaskee havde Rø-
verne sat sorte Seil til, hvorom han rigtignok aldrig
havde hørt tale; han kunde ialtfald nok tænke sig, at
saadanne kunde vise sig fuldkommen usynlige i den
mørke Nat. Han forklarede nu Aliee, at det var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
