Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 169 —
end Ilte Aarh., tror jeg, at dette er forfeilet. W. forstaar
(Uppsalastudier 160) reks Igöuör som reks hlgöuör «de flyendes
nedhuggare» og reks som opstaaet af ældre wreks. Men denne
Forstaaelse kan ikke være rigtig, thi en Afledning hlgöuör af
hlaöa hlöö strider mod Reglerne for Orddannelse. Desuden
bruges rek aldrig om flygtende Folk, som forfølges. Den
sædvanlige Opfatning af reks Igöuör som «Kjæmpens Indbyder»
synes mig at være den rette trods Wadsteins Indvendinger.
Hvad Skrivemaaden reks = rekks angaar, kan bl. a. henvises til
’ Hoffbry i Arkiv II, S. 42—78 og min Udg. af Sæm. Edda S. XI.
Med Brugen af Entalsformen reks (ikke rekka) i Udtrykket
kan sammenlignes f. Ex. véltir pjofs og tårmutaris teitir i
Ber-S9gl. 12 og lign. At Kongen passende betegnes som
«Kjæmpens Indbyder», ser man af buöumk hilmir Igö HpfuÖl. 2 og Veitk
hrings hraöa i hgll laöa Snorres Håttatal 86.
Wadstein henfører Ynglingatal til en meget senere Tid
end den, hvilken Digtet efter min Begrundelse i det foregaaende
skal tilhøre.
Han tror, at han ved sin Undersøgelse har givet sikre
Beviser for, at Ynglingatal er en Efterligning af Håleygjatal,
og at det ved hans Argumentation er. blevet «aldeles avgjort
ock bevisat», at Ynglingatal er forfattet mellem c. 1000 og
c. 1135.
Jeg skal gjæme indrømme, at Wadsteins Argumentation,
som her træder i bestemt Modsætning til alle tidligere
Udtalelser, kan have den Fortjeneste at tvinge Litteraturhistorikerne
til grundigere at undersøge Forholdet mellem Yt. og Hal. og
Spørgsmaalet om Yt.s Tilblivelsestid. Men jeg er ikke i Tvivl
om, at Wadsteins Argumenter er aldeles utilstrækkelige og at.
Håleygjatal tværtimod, som hidtil almindelig uden Modsigelse
antaget, er en Efterligning af Ynglingatal.
Til Støtte for den Mening, at Ynglingatal skulde være en
Efterligning af Håleygjatal, beraaber W. sig først paa de
Grunde, han har anført for Ynglingatals sene Affattelsestid.
Men om end Udtrykkene Vilja brööur Yt. 4, Igngu var Yt. 49,
foröum Yt. 51 tale for, at Yt. er adskillig yngre, end det efter
den traditionelle Antagelse skulde være, saa bevise disse
Udtryk slet ikke, at Yt. er yngre end eller saa ungt som
Håleygjatal. Odens Broder VM nævnes allerede i Lokasenna. At
Udtrykkene priöja Yt. 47 og reks Yt. 51 slet ikke kan bruges
som Tidsmærker, har vi i dt foregaaende seet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
