- Project Runeberg -  Bidrag til den Äldste Skaldedigtnings Historie /
81

(1894) Author: Sophus Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 81 —

Sigvard, saavidt jeg véd, ikke forekommer i historisk paalidelige
Skrifter i danske Kongeætter i 9de Aarh. Derimod forekommer
Sigifridus, d. e. Sigfrødr, Sigrødr. Men en samtidig norsk Digter
kunde ikke kalde en Mand, som hed Sigfrid eller Sigfrødr, for
Sigurdr. Den, som vil forsvare Ægtheden af Brages
Ragnars-draapa, maa da vel ty til det betænkelige Argument, at
* Sigurdar kan være senere kommet ind i Verset istedenfor
Sigfredar.

Men selv om man vil hævde, at Digtets Betegnelse af
Ragnar som Sigurds Søn ikke bestemt strider mod noget
historisk Udsagn, saa har man dog ikke dermed bragt den Maade,
hvorpaa Ragnar i Brages Digt omtales, i Overensstemmelse
med Historien.

Brage kalder Ragnar pengill1), d. e. Konge. Dette Ord
betyder ikke «Høvding» eller «Anfører» eller «Mand af kongelig
Byrd». Det betyder bestemt «Konge». Dette ser man bl. a.
af Sammensætningen stölpengill i flere Vers i Harald
Haard-raades Saga Kap. 14 i Heimskringla. Man ser det ogsaa deraf,
at Arnor Jarleskald2) kalder en Jarl pengils sessi, han som
sidder sammen med Kongen. Denne Betegnelse af Ragnar som
Konge stemmer overens med det islandske Sagn, thi ifølge dette
var Ragnar Lodbrok Konge, en over mange Lande herskende
Konge. Men den historiske Ragnar, som hærjede i
Frankrige og døde i 845, han var ikke Konge. Han
kaldes kun dux. Saaledes i Chron. Fontanell, hos Pertz II, 302
og i Legenden hos Duchesne II, 657. I Annal. Xant. princeps
sceleratorum. I disse Annaler stilles Reginheri i
Modsætning til Normannernes Konge Rorik, som hos Duchesne
kaldes Horich. Derfor gjengiver G. Storm (Krit. Bidrag S. 90)
dux ved at kalde Ragnar «en af Kong Haareks Jarler»* * 8).

Jeg tror saaledes at have vist, at ingen af de faa
Angivelser om Ragnar i Brages Digt afviger fra det islandske
Sagns Fremstilling i 13de Aarh., men at ialfald en af disse
Angivelser staar i Modsætning til den historiske Virkelighed,
medens en anden er paafaldende og betænkelig. Derfor kan
Brages Ragnarsdraapa ikke være et ægte Digt fra første
Halvdel af 9de Aarh.

*) Sn. E. I, 426.

2) Sn. E. 1, 460,8.

8) Ligesaa betyder duces i engelske Diplomer paa Latin fra første Halvde
af 10de Aarh. «Jarler» (Steenstrup, Normannerne II, 69).

6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:50:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bsskaldehi/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free