Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 78
cognomento Ring, men siden mangfoldige Gange Syvardus alene
om samme Person. I Ragnars Saga Kap. 2 kaldes Ragnars
Fader først Sigurdr Hringr, men derpaa Sigurdr alene. Med
Hensyn til det, at Tilnavne ikke er nævnte i Brages Digt, kan
sammenlignes Ragnvald Jarls Håttalykill, hvor Tilnavne er
nævnte ved enkelte Konger, ved andre — hvis Tilnavn Skalden
nødvendigvis maa have kjendt — derimod ikke.
Endelig kan det fremhæves, at naar Ragnar efter Digtet
har skjænket et Skjold til Brage, saa stemmer dette vel overens
med, at det islandske Sagn lader Ragnar have udstrakt sit
Rige over en Del af Norge og gjør Brage til en Nordmand.
Efterat jeg saaledes har slaaet fast, at Digtets Angivelser
om Kong Ragnar ikke bevise nogen Afvigelse fra det islandske
Sagn i 13de Aaarh., skal jeg søge at besvare følgende
Spørgs-maal: Stemme Digtets Angivelser om Ragnar overens med den
virkelige Historie, saa at den i Brudstykker bevarede
Ragnars-draapa kan være forfattet af en med Ragnar samtidig vestnorsk
Digter i første Halvdel af 9de Aarh.? Dette Spørgsmaal
af-gjøres ingenlunde ved Finnur Jönssons Ord (Arkiv VI, 144):
«Ifølge Steenstrups grundige undersøgelser (Normannerne I),
hvortil jeg henviser, maa Ragnar betragtes som en historisk
person i det 9. årh. (+ e. 860).»
At den historiske Ragnar skal være død c. 860, er hentet
fra Steenstrup I, 97. Denne Tidsbestemmelse grunder sig ene
og alene derpaa, at Steenstrup finder Ragnar Lodbroks
historiske Forbillede i en Kongesøn fra Lochlann ved Navn Raghnall,
som omtales i en irsk Annal, der er udgiven i O’Donovans
«Three Fragments». Thi denne Raghnall maa være død c. 860.
Men denne Raghnalls Fader heder, vel at mærke, Halvdan
(Albdan), medens Brages Digt kalder Ragnars Fader Sigurd.
Steenstrup kan derfor naturligvis ikke holde Brages Digt (som
han ei nævner) for authentisk. Finnur Jönsson gjør sig skyldig
i en Selvmodsigelse, naar han, som holder Brages Digt for
ægte, dog lader Ragnar dø c. 860 og uden Reservation henviser
til Steenstrups Opfatning af Ragnars historiske Forhold.
Naar man vil erklære Brages Digt for ægte, kan man ikke
i den irske Annals Raghnall, som dør c. 860 og har Faderen
Albdan, gjenfinde den historiske Ragnar Lodbrok..
Det er ogsaa i en anden Henseende ineonseqvent, at F. J.,
som holder Brages Vers for ægte, her uden Reservation
henviser til Steenstrup. Thi hvis Steenstrups Opfatning er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
