Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 38 —
Naar man sætter Brages Vers til en ældre Tid end de
ældste af Eddadigtene, bliver derfor den historiske Udvikling
af kenningar, som de fremtræde hos Brage, aldeles
uforklarlig. Med fuld Grund har flere tidligere Granskere, f. Ex.
Svend Grundtvig (Er Nordens gamle literatur norsk? S. 80),
fremhævet, at en af Grundene til at hævde Eddakvadenes høiere
Ælde fremfor de af de ældste navngivne Skalde, Brage og de
andre, forfattede Digte er den, at vi i Eddakvadene finde de
poetiske Omskrivninger paa et mere primitivt Trin.
Jeg skal gjøre Forholdet tydeligere ved exempelvis at
betragte en særegen Art af kenningar. I det norrøne
Digtersprog kan en Høvding, en Kriger eller en Mand overhoved
betegnes ved Navnet paa en Gud med Tilføielse (enten i Genetiv
eller i en Sammensætnings Forled) af noget, som karakteriserer
Manden. Paa tilsvarende Maade kan en menneskelig Kvinde
betegnes ved en Gudindes Navn med Tilføielse af noget, som
karakteriserer Kvinden. Disse kenningar forekommer allerede
i Eddadigtene, men temmelig sjælden og næsten bestandig
toledede; f. Ex. geir-Njgrbr GuÖr. hv. 8, hgr-Gefn Fåfn. 43;
temmelig enestaaende i den heroiske Digtning er linnvengis Bil
Oddr. 33.
Fra Hirdskaldenes Synspunkt indeholde disse kenningar
visselig en Sammenligning. Den Kunstdigter, som først kaldte
en Mand baugs Baldr og opfattede dette Udtryk som «Ringens
Balder», vilde vel derved betegne, at Manden med sin Ring var
fager som Balder. Paa lignende Maade heder det om Sigurd
Faavnesbane, da han kommer ridende til Gjukes Gaard, at en
af Kongens Mænd sagde: «Jeg tror, at en af Guderne kommer
der»1). Med de nævnte kenningar kunde vel ogsaa forbindes
Forestillingen om en menneskelig Æts eller Menneskenes
Nedstammen fra en Gud. Men ved det, som her er nævnt, er
Opkomsten af disse kenningar ikke historisk tilstrækkelig
forklaret.
Naar Sigurd i Sig. 18 betegnes som herbaldr, saa kunde
dette vistnok fra Hirdskaldenes Synspunkt betragtes som en
kenning «Hærens Balder», men saaledes er det ikke opfattet af
Kvadets Forfatter, baldr betegnede engang «Herre, Høvding»1 2),
og saaledes er det at forstaa i herbdldr og naar Jarmunrek
1) Vgls. s. Kap. 6.
2) Jfr. mannbaldr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
