Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 21 —
De tostavelses Ordformer *gladu, hapu, *meku, *setu og
ensartede Former synes derimod, hvor de havde sin fulde
selvstændige Betoning, at have holdt sig overalt i Norden, ialfald
i Sverige og Norge, hele 9de Aarh. igjennem. I Norsk synes
de ifølge irske Optegnelser af norske Sprogformer først efter
950 at være bievne afløste af de enstavelses Former glgd, hgd,
mjgk, sjgt, ogsaa hvor Ordene havde sin selvstændige fulde
Betoning.
Ialfald synes i Norsk de enstavelses Former først efter 950
at være traadt saa bestemt frem i Udtalen, at man skrev
enstavelses Former.
Jeg skal først meddele de svenske og danske Ordformer,
som belyse dette Forhold.
I Røk-Indskriftén, Østergøtland, som jeg nu henfører til
c. 900, forekommer sunu Accus. = oldnorsk sun; fiaru, der maa
opfattes = oldnorsk fjgr1); karuR = oldnorsk ggrr. I
Kälfvesten-Indskriften, Østergøtland, fra c. 900 sunu Accus. = on. sun;
Mandsnavnet stikuR, udtalt StiguR1 2), beslægtet men ikke identisk
med det ellers forekommende Mandsnavn Stigr Gen. Stigs. I
Gursten-Indskriften, Smaaland (Runverser 164), fra c. 875—900
forekommer sunuR = on. sunr. Usikkert er sunu i
Rotne-Ind-skriften, Smaaland (Runverser 110), fra c. 950. I
Helnæs-Ind-skriften, Fyn (Wimmer Runenschr. 343), fra 800—825
forekommer brupursunu, hvor sunu ikke er forkortet til sun, uagtet
det enklitisk slutter sig til brupur.
Det kan vistnok med Grund fremhæves, at de
Tidsbestemmelser, som jeg dels selv og dels efter Wimmer og andre
Sprogforskere giver for de Runeindskrifter, paa hvilke jeg beraaber
mig, er usikre. Det er sandt, de er usikre3). Men jeg paastaar,
indtil det modsatte bevises, at de rette Tidsbestemmelser ikke
kan afvige saa meget fra de her givne, at dette kan rokke det
Hovedresultat om Brages Vers, hvortil jeg her kommer4).
1) Herom taler jeg nærmere i min anden Afhandling om
Røk-Ind-skriften.
2) Ikke, som jeg tidligere har antaget, StiguR.
8) De turde have mindst samme Gyldighed som de af Finnur Jönsson
(Lit. Hist. I, 65) for Ed dadigtene opførte Tidsbestemmelser.
4) Sammenlign med den her givne Udvikling Noreen Altisl. u. altnorw.
gramm.*, S. 55, § 77, 3; Noreen i Pauls Grundriss S. 422—423; Hoffory i
Göttingische Gelehrte Anzeigen 1885 S. 33; Symons «Bijdrage tot de
dagteeke-ning der Eddaliederen» S. 16(234)—22(241).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
