Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Livshistoriens hovedproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
seirede over de indfødte dyr og planter, som Darwin
fremhæver i sin reiseberetning.
Denne Darwins theori er blit til i den britiske jord-
erobrings heldigste tidsalder, som en biologisk projektion
av de formentlige historiske erfaringer om de sterkere
racers seier i livskappestriden. Paa en lignende maate
Adam Smith’s (ogsaa han en ny-stoiker) og hans fort-
sætteres social-økonomiske theori om gavnligheten av den
frie konkurranse (den økonomiske tilværelseskamp) mellem
individernes løsslupne egeninteresser: Denne theori hadde
været en social-politisk projektion av formentlige erfaringer
om den nye stor-industri og verdenshandel inden et folk,
som var seierrikt og fremadskridende i konkurransen. ,La
naturen og dens iboende guddom faa raade.* Laissez
faire la nature. Naturens Gud styrer (ifølge Adam Smith)
alt til det heles vel, gjennem menneskenes egoistiske
drifter som usynlige drivhjul. La ikke regjeringer blande
sig unødig i naturens guddommelige hjulverk.
Egen-interessernes hjulverk syntes nemlig dengang (i
1776) og endnu længe senere at gaa godt, eller endog
glimrende, især for englænderne. Først senere har man
faat øinene op for, at i den lovbeskyttede kappestrid om
ubegrænsede individuelle gevinster kunde det hænde,
at England næsten ødelagde sin gamle bondestand og
ophopet befolkningen i stor-byer, med en klasseforskjel,
som maatte medføre frygtelige samfundsonder.
Det er sandsynlig, at ogsaa den nye statsøkonomis
for en stor del lyse syn paa den frie konkurranse eller
den økonomiske tilværelseskamp bidrog sit til at bane vei
for Darwins overveiende lyse syn paa hele livskampen.
Hjemme i England syntes interesse-kampen at medføre
økonomisk fremgang. Og ute i verden, overalt hvor bri-
terne trængte frem, syntes konkurransen mellem racerne
at medføre de mere livsdygtiges seier og derigjennem
menneskeslegtens fremgang.
Men Darwin kjendte desuten til de mere fuldkomne
individers utvælgelse, fra opdrætningen av husdyr og op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
