Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Hvilken livsanskuelse er den sterkeste, den som rikest
utfolder de menneskelige kræfter? Hvilken av de mange
kan bedst stemme menneskenaturens strenge og avlokke
dem den mest fuldtonige samklang?
Her synes det virkelig, som om vi har en prøvesten
for de konkurrerende verdensanskuelser. Og det er den
nyutviklede videnskab, sociologien, som yder os erfarin-
gens prøvemiddel. Samfundslæren er livskræfternes har-
monilære. Den stiller et klart og utvetydig maal for den
menneskelige stræben: At forlike menneskehetens og den
omgivende naturs kræfter til enighet og samspil. Det
ideale samfunds symbol er ikke en armé, med dens
utjevning av individerne og ombytning av navne med
numre; men snarere et orkester, med et voksende antal
forskjellige instrumenter og en frivillig disciplin, som
langt overgaar den militære mandstugt. Av de preussiske
generaler forekom det mig i sin tid, under et besøk i
Berlin, at Billow var den myndigste, den mest adlydte;
Hans von Bilow i spidsen for Philharmonie-orkestret,
svingende herskerstaven uten tyranni og trusel. En
mændenes behersker, styrende med en let bøining av
hodet et flerspand av hundrede, sporende og tøilende de
ædle lidenskaber, eggende dem til at utgyde hele sin sjæl.
Hvilken støhet og takt! Hundrede instrumenter, skilte og
dog sammenbundne ved arbeidets deling, hvert med sin
særegne farve og klangpræg, nogen nær, andre fjernere i
slegt, men alle forenede om en fælles opgave; snart
spredt i lag, langs skilte veier, bærende frem motsatte
stemninger og kjæmpende paa skrømt, snart gjenforenet
i en brusende samklang.
* %k
%
Jeg har dvælet ved Schopenhauers livsfiendtlige filosofi
og livets protest mot samme, fordi dette eksempel klart
viser den éeksperimentale methode i dens styrke og
begrænsning, anvendt paa filosofien. Efter denne methode
forvandles de filosofiske spørsmaal til magtspørsmal. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
