Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
neppe være nogen tvil om, at denne forandring hænger
sammen med, at ett av theoriens oprindelige støttepunkter
faldt bort, nemlig troen paa, at den egentlig utvælgende
magt var selve naturens guddom, hvem allerede hans
farfar hadde kaldt den store ,arkitekt*.
Men med tapet av det paa én gang religiøse og
kunstneriske syn paa livs-formernes fremgang fulgte ikke
alene en mindre fast tro paa det naturlige utvalg. Ogsaa
en anden stor forandring i hans syn paa verden fulgte
med tapet av det religiøse grundlag for theorien. I sin
selv-biografi siger han uttrykkelig, at han ikke længer (i
1876) formaar at se paa naturen med den henrykkelse
og følelse av opløftelse, hvormed han hadde set paa den
under sin ungdoms reise, til eksempel i Brasiliens
urskoger. Dengang hadde han overfor naturen hat en
fornemmelse av det sublime, fordi han følte det, som om
naturen var guddommelig. Ikke alene Brasiliens tropiske
urskoger, men ogsaa Ildlandet, Terra del Fuego, med
sine ødemarker, hadde dengang for ham været ,templer
opfyldt av naturens Guds forskjelligartede frembringelser*.
Og han hadde følt, at der i mennesket selv var noget
mere end ,dets legemes aandedræt*. I mennesket selv,
som kunde fornemme og fryde sig ved det guddomme-
lige i naturen, var der en gnist av den guddommelige
aand, — den opfatning hadde den unge Darwin tilfælles
med tidligere store naturforskere, som Keppler og Galilei.
Nu derimot, i Darwins senere liv, var den gud-
dommelige glans veget bort fra naturen. ,De mest stor-
artede natur-optrin vilde ikke nu længere fremkalde hos
mig den slags følelser*, siger Darwin. Og han tilføier:
»Det kan med sandhet siges, at jeg er lik en mand, som
er blit farve-blind . . . .*
Men det var ikke alene for Charles Darwin, at
naturen tapte sit vidunderlige trylleri, eller sin lyse og
øyldne farve. Det var for tusener og atter tusener av
dem, som trodde paa den nye lære om ,kampen for
tilværelsen* som en hoved-faktor i livs-formernes utvik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
