Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
lig tilbakeslag mot den natur-pantheistiske optimismes en-
sidighet. Ialfald en del av det tryk, som længe har hvi-
let over en meget stor del av de mest oplyste og literære
klasser, er ifærd med at lettes. Den lave himmel eller
det skytak, hvorunder de fleste av os har levet og digtet,
begynder at løfte sig. Livslæren og samfundslæren i for-
ening er ifærd med at lægge en varig grundvold for en
opfatning av livet, som hverken er optimistisk”eller pessi-
mistisk, men melioristisk (med et uttryk av George Eliot,
en moderlig sjæl blandt de store menneskeskildrere).
Allerede Voltaire uttrykte det samme standpunkt i de be-
rømte ord: ,Hvadenten verden er god eller daarlig, la
os gjøre vort til, at den kan bli bedre.* Forestillingen
om at livet kan utvikles og forbedres, ikke blot langsomt og
med smaa skridt (som Malthus og Darwin antok), men
under gunstige vilkaar med forbausende hurtighet (som
transportmidler og hygiene i nyere tid), og det fremad-
vendte, mot ustanselig nyskapning rettede livssyn, i mot-
sætning til den reaktionære realismes passive dvælen ved
sørgelige fakta, — av denne til utviklingslæren knyttede
aandsretning vil et nyt tids-klima kunne skapes, en mere
illusions-fri fortsættelse av tids-stemningen i ,de store
følelsers tidsalder". Det spørsmaal paatrænger sig, om
den store, ungdommelige kunst-blomstring, som fulgte med
det første store gjennembrud av utviklingstanken, atter
vil kunne fornyes. Ganske vist er den store natur-
pantheisme, som bidrog mægtig baade til den gamle og den
nye renæssanses kunstblomstring, for alle tider, som det
synes, utbrændt ved pessimismens etsende gift. Og for-
saavidt kunde der synes at være litet haab om en for-
nyelse av de to renæssansers og den græske oldtids ung-
doms-glade syn paa natur og mennesker. Ti dette livs-
glade syn var utvilsomt i ikke liten grad sammenknyttet
med forestillingen om denne vor verden som guddom-
melig, og med menneskets undrende henrykkelse ved
tanken paa det guddommelige som nærværende, her
hos os, indenfor menneskelig rækkevidde. Man kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
