Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Fra grækerne til Malthus og Darwin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
betegnende for den store naturforskers ømme og gode
hjerte end dette utbrud i hans notisebok, hvor han glæder
sig ved den tanke, at dyrene, vore brødre i lidelse og
død, muligens er av samme herkomst som vi selv. Vi
skal om litt se, hvorledes det gik til, at denne mand med
det milde og bløte gemyt, som under sin jordomseiling
hurtig fik avsmak for jagt og foretrak at se og studere
dyrene og overlate det til andre at skyte dem, kom til at
forme den teori om kampen for tilværelsen, som har for-
mørket saa mange menneskers syn paa livet. At netop
Darwin kom til at grundlægge denne teori, som saa sterkt
fremhævede den brutale side ved livshistorien, er saa
meget merkeligere, som han allerede som ung mand
viste et usedvanlig bløtt og ømfindtlig gemyt. Han dudde
ikke til at studere medicin, som var hans fars fag, fordi
han ikke taalte at være tilstede ved operationer og av-
skydde dissektion av lik. Senerehen i sit liv taalte han
aldrig at se nogen piske paa en hest, uten at han kom i
harnisk og gav vedkommende en heftig overhaling. Noget
av det, som hadde brændt sig dypest ind i hans sjæl
under den femaarige reise, var den ofte umenneskelige
behandling av mnegerslaverne. Han siger etsteds i sin
reiseskildring, hvor han fortæller om avreisen fra Brasi-
lien: , Jeg takker Gud for, at jeg aldrig igjen skal besøke
et slave-land. Den dag idag kan jeg ikke høre et skrik
i det fjerne uten levende at mindes, hvad jeg følte, da
jeg gik forbi et hus i Pernambuco og hørte den mest
ynkværdige graat og jammer fra en eller anden stakkars
slave, som blev pint, og visste, at jeg var magtesløs som
et barn —, jeg kunde ikke engang nedlægge en protest *.+
Ingensteds i hele reisebeskrivelsen er han saa veltalende,
ingensteds kommer han i en saadan sindsbevægelse, som
der hvor han taler om det skjendige ved de hvites be-
handling av negerslaverne ... ,Hvilken glædesløs utsigt,
uten det ringeste haab om nogen forandring! Forestil
dig, at den mulighet altid hænger over dit hode, at din
" Voyage of the Beagle (Everymar’s Library), s. 480.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
