Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Darwinismens tidsalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
vellisme eller ,herre-moral*) ikke er ganske ualmindelig
i Tyskland, kan man ogsaa se av et verk fra 1908 av
Max Steiner: , Die Lehre Darwins in ihren letzen Folgen*.
Forfatteren stiller sig meget skeptisk til hele utviklings-
læren. Men han hævder freidig og med stor selvtillid,
at hvis Darwins lære (og i det hele utviklingslæren) har
ret, da er den logiske konsekvens den, at vi maa opgi
baade den kristelige og den mosaiske moral. Boken
ender med de ord, at først fremtiden vil vise, ,om frie
aander maa lægge sin stemme i urnen for Moses eller
Darwin*(!). Og forfatteren tænker ved Moses baade paa
skapelsesberetningen i første Mosebok og paa moselovens
ti moralbud.
Men ogsaa i England og andre lande har den ufuld-
stændig opfattede darwinisme utvilsomt øvet en dypt ind-
gripende og skjæbnesvanger indflydelse paa storpolitikken
(som paa social-politikken). Ikke længe før utbruddet av
Boerkrigen uttalte det britiske rikes førsteminister og fak-
tiske styrer, Lord Salisbury, i en stor tale, at kampen vilde
staa mellem de mere levedygtige og de mindre levedygtige
folkeslag (jeg erindrer ikke netop, hvordan ordene faldt, men
dette var indholdet). Der er utvilsomt noget sandt i denne
sætning. Men at tro, at de sterkere og dygtigere folkeslag
skulde ha interesse av (og ret til) at undertrykke eller
utplyndre de mindre dygtige, — dette er en frugt av
ufuldstændig opfattet darwinisme. Ti den større livs-
dygtighet bestaar ikke mindst i en høiere grad av
forbunds-evne og altruisme. Skal den hvite races folk i
længden kunne bevare sit kultur-hegemoni og fuldende
sin verdenserobring, maa det være ved at overgaa alle
de andre folk i utvidelse av samfundsdriften til menneske-
kjærlighet. Den verdenserobring, som ikke helt har
lyktes for noget folk, vil alene kunne lykkes for den
folkegruppe, som formaar at opta alle jordens folk i et
broderlig forbund.
Ganske vist vil det være utopisk i en nær fremtid at
gi en lavere (eller mindre utviklet) race som negrene i
10 — Brorskabets religion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
