Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Den nye livs-videnskab i dens indvirkning paa verdenskulturen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
astronomis grundlæggere. En lov, som skulde forklare ar-
ternes oprindelse og livs-formernes fremgang, maatte vise,
at det hele berodde paa et beundringsværdig enkelt ma-
skineri. Alene et saadant var naturen og dens iboende
guddom værdig.
Man har, ikke uten ret sagt, at Darwins forklaring er
mekanisk (eller rettere: mekanistisk). Ja, den er blit til
under indflydelse av traditionen fra den mekaniske viden-
skabs glimrende triumfer.
Men Darwins teori var aldeles ikke materialistisk, el-
ler ateistisk. Tvertimot. Som den nyere fysik og astro-
nomi i det store og hele hadde vokset op i stiltiende for-
bund og fostbroderskab med en teistisk verdensanskuelse,
saaledes blev ogsaa den moderne livs-videnskab gjennem
Charles Darwin (likesom samfundsvidenskaben gjennem
Adam Smith) grundlagt ved en mekanistisk teori, som
underforstod troen paa naturens Gud; en guddom som
ved de enkleste midler styrer alt til det bedste, eller ial-
fald mot det bedre og bedre.
Charles Darwins teori om ,det naturlige utvalg i kam-
pen for tilværelsen* var i sin oprindelse ikke alene en
mekanisk, men en teologisk-mekanisk teori.
Charles Darwin hadde ikke for intet begyndt sit stu-
denterliv i Cambridge med at studere teologi. Vistnok
drev han det ikke vidt, og naturforskning var fra en tid-
lig alder hans lidenskab. Men han drev det i det mindste
til at læse den engelske teolog William Paley’s ver-
ker om hvorledes naturens guddom har indrettet dyrenes
liv med vidunderlig planmæssighet i alle enkeltheter. Dar-
win siger selv, at han i sin tid kunde et av Paley’s ver-
ker næsten utenad.”* Og det kan temmelig trygt siges, at
uten læsning av Paley hadde Darwin aldrig kunnet forme
" I et brev til Lubbock, 15. nov. 1859 Life and Letters, II, 219):
»Jeg tror neppe jeg har beundret nogen bok mere end Paley’s ,,Natur-
lige teologi". I selvbiografien (Life I, 47) siger han: Logikken i Paley”s
Evidences of Christianity voldte mig likesaa megen glæde som Eu-
klid* (Euklids geometri).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
