Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del: Kristus i vor sjæl - III. Lutringens vei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
først av har været i forholdet, desto heftigere
kjendes skuffelsen nu.
Det første skridt paa lutringens vei er da
ial-mindelighet dette: Sjælen blir skuffet av
menneskelige ting og lærer at skjønne, om de er
aldrig saa kristelige, saa er de allikevel ikke
Kristus.
Og øieblikkelig er den første fare forhaanden,
for der gis ingen renselsesproces som ikke i sig
indbefatter enslags ødelæggelsesproces. Saa hvis
sjælen naar det kommer til stykket bare er av
den overfladiske sort, saa vil den opgi sit
ven-skap med Kristus (slik det nu engang var)
sammen med Hans smaagaver og smykker som Han
gav i fæstensgaver og vandt den med. Der er
urolige sjæle som flakker om i verden, fordi de
ikke greiet denne prøve men tok i mist og tok
menneskelig romantik for det indre livs kjærlighet
— som har snudd sig bort fra Kristus, straks
Han la fra sig sine smykker. Men er sjælen
sterkere end som saa, saa vil den nu ha lært sin
første lektie — at Guddommen er ikke i disse
yttre ting, at Kristi kjærlighet er noget meget
dypere end bare disse gaver som Han gir sine
nye venner.
2. Det næste stadium paa lutringens vei er ett
som i en viss forstand kan kaldes skuffelsen over
guddommelige ting. Den jordiske side har slaat
feil, eller rettere sagt, den er avskallet fra
virkeligheten. Nu begynder det at se ut som om
ogsaa den guddommelige side svigter.
Ett element av denne desillusionering
karakteriserer Faber med et glimrende uttryk, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
