- Project Runeberg -  Gjennem Braat og Brand. Fortællinger fra Sjømandsmissionen /
29

(1891) [MARC] Author: Andreas Mortensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Orkan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



undertiden gaar alt merkelig let, ja som en velsmurt
Maskine^ til andre Tider kan vi sørnemme, hvordan der er

Hjndrjnger, som gjør^, at alt gaar ^knage^ og traat. Ons^
dagen den ^dje Deebr. var en saadan Dag. Maskinen gjorde

sjk bedste, Skjbet løb saa krastig øg usorsærdet som muligt,
stod en Stund stille mellem de enkelte Basketag med Sjøerne,
red sl^aa Bølgeryggene øg stak saa, efter tungt at have draget
Puften, atter ned i Dybet for at saa en vældig overhaling
og en vaad Trøie, men rystede kun s^aa sig som Hunden og
skod saa igjen særdig til samme Jums^. Men det gik traat
knn Kvartmile det Døgn ! Hus, hvor Skibet arbejdede,
hvør det dundrede j Skjbssjderne, hvor jeg syntes, at hver
Kljnking kunde springe; øg saa Tnsender as Fød yaa
Havets Bund! Kapteinen havde sagt i en Samtale en af
de førfte Dage, „Bi kan ikke vente at undgaa en eller anden
alvorlig Storme, og det viste sig at slaa til, bare at Stormen
øgede ^aa hver eneste Dag. ^lltid bad jeg Herren øm, at
Han vilde sende os nogle stille Dage — men Hans Bilje var
en anden. Jeg kjendte, at Herren vilde have mig i Smelte^
diglen^ men jeg krympede mig dersom og som altid^ var det
ogsaa da saa haardt at kunne sige: ,,Ske din Billie!^ Dette
Binterveir med sine Stormrivninger sra Nordyolen skulde
just ^iske ^nig oy as den aandelige Sløvhed og Søvnagtighed,
som saa tidt hindrer Kristenløbet^ og denne ^Katstrygning^
var ogsaa sra hans kjærlige og bevarende Haand. nde
tudede Stormen og beisede yaa lige stik i Stævn, medens
Bølgerne taarnede sig o^ mægtigere sor hver Bagt^ og hult
sang det gjennem Skibet^ hver ^ang de tørnede mød, medens
Skuden dirrede, som var den en Fjær, hvorpaa den ^aany

hændte sig som til Kamv. endelig om estermiddagen den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:37:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/braatbrand/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free