Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte samling - At have taalmodighed i lidelsen [XX] - Om børn og deres liv [XC] - Om det evige liv [ZM]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Femte samling.
At have taalmodiglied i lidelsen.
Den 8de august aar 38 laa dr. Martin og- hans
hustru syge af feber. Da sagde han: «Gud har dog
lagt sin haand temmelig tungt paa mig • jeg har ogsaa
været utaalmodig, fordi jeg er udmattet ved saa mange
og tunge sygdomme. Men Gud ved bedre, hvad det
tjener til, end vi seiv. Vor herre Gnd er som én
bogtrykker, som sætter bogstaverne hen igjen; hans
sats ser vi og føler den vel; men aftrykket vil vi
hisset faa se. Til den tid maa vi have taalmodiglied.»
Om børn og deres liv.
Da doktor Martin engang hørte, hvorledes hans
børn var uenige og kivedes, og straks igjen var gode
venner og forsonede, sagde han: «Kjære herre Gud,
hvor godt tykkes du dog ikke om saadanne børns liv
og leg! Ja, alle deres synder er intet andet end
syndernes forladelse! »
Om det evige liv.
Doktor Martin Luther sagde engang: «Da jeg
laa ved min moders bryst, da havde jeg ikke greie
paa, hvad jeg senere skulde æde eller drikke, eller
hvorledes jeg skulde leve. End mindre forstaar vi nu,
hvorledes hint liv vil arte sig. Hos profeten Esaias siger
G-ud: *Qui gestamini in utero meo, qyi formamini
in matre mea. » l Saa kalder vor herre Gud os; som
1 D. e.: I, som bæres i mit moderliv, som dannes i
mit moderskjød. (Citeret efter en unøiagtig over
sættelse af Es. 46, 3).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
