Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Fra Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
stjæler dens skjønne Dragt. Berøvet al
Beskyttelse maa det beklagelsesværdige Birketræ staa
og skjælve i Vinterkulden for gjennemfrossen at
overgive sig til Jammeren.
Da sagde gamle Wäinämöinen:
„Græd ei mere, grønne Birk,
klag ei i dit grønne Skrud,
sørg ei i dit livide Svøb!
Thi en herlig Lod dig venter,
nye, skjønne, blide Skjæbner;
græde skal Du snart af Glæde;
liøilydt skal Du frydfuld juble!"
Saa tog gamle Wäinämöinen til Birken,
omhuggede den og gjorde dens Stamme til en Harpe.
Da han nu havde faaet Harpens Trædele
istand til evig Glæde, var det hans næste Tanke
at faa Skruer, Strenge osv., for at hans nye
Kantele snart kunde klinge til Menneskers og
Naturens Henrykkelse.
Det fik han snart. Ikke langt borte stod der
en Eg af eventyrlig Slags. I dens Grene med
Æbler og Guldhjul sad der en Gjøg. Hvergang
Gjøgen gol femfoldigt, dryppede der Guld fra
dens Tunge og Sølv flød fra dens Neb. Heraf toges
Materialet til Harpens Skruer.
Men endnu manglede den Strenge. Derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
