Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
heden. Viejer et Jeg, som er dybere og
urandsageligere end vore Lidenskabers og vor Forstands Jeg.
Maeterlinck lytter til dette Jegs dunkle Tale,
og han glæder sig over dens Uoversættelighed i
almindeligt menneskeligt Sprog. Alt det som er
op- og afgjort, klart og defineret irriterer ham.
Alt det vi ved, siger han, er uden Interesse. Vi
passionerer os ikke for et Ordsprog, men det som
vi ved f. Exp. i de exacte Videnskaber er intet
andet end intellektuelle Ordsprog. Og han har et
smukt og dybt Ord for alle disse objektive
Visheders Ligegyldighed, idet han etsteds siger, at alt
det som vi kan lære uden Angst forringer os.
Det er altsaa allene en eneste Ting som har
Betydning, det er Sjælens ubevidste, vegetative
Liv, Tanken før den er tænkt, Følelsen før den er
følt, de næsten umærkelige Foreteelser i de Dyb
af vort Væsen, som Bevidsthedens Lygt ikke
beskinner. Her er Livet selv, det transcendentale
Liv, det guddommelige Liv, det absolute Liv. Og
hvem er det som med størst Lethed formaar at
leve i denne Kontakt med Altet og med Gud?
Det er de fattige i Aanden, de enfoldige, de som
er blevne som Børn. «Læg paa en Vægtskaal
alle de store Vismænds Ord og paa den anden et
Barns ubevidste Visdom, og I skal se, at det som
Platon, Mark Aurel, Schopenhauer og Pascal har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
