Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
dybe menneskelige Ve ved Tabet af de Illusioner,
som gav Livet dets høje Mening . ..
Rosmer er en Modsætning til de Personer,
Ibsen plejer at lægge sine egne Tanker i Munden.
Han er en svag, lidet handlekraftig Natur, men
hans Karakter modsvarer sikkerlig den Sindstilstand,
Digteren var i, da han undfangede dette Værk. De
efterfølgende Skuespil betegner en stadig uddybet
Reflektion over de etiske Problemer, som allerede
fra Ungdommen havde beskæftiget Digteren.
Tænker man paa Ibsens Værker, skrider en
lang Række af uforglemmelige Personer igennem
ens Erindring. Man kan sige om disse Personer,
at de altfor meget er Repræsentanter for Ideer og
Synsmaader, og at de er for meget reflekterede
til at virke genuint menneskeligt. Men man
beundrer ligefuldt den Kløgt, hvormed Digteren altid
forstaar at slynge sin egen Tankes Traad gennem
de individualiserede Personers ufuldkomne
Reflektioner og abrupte Samntaler. Der har været skrevet
meget om den Ibsenske Dialog, som uden at
forlade Dagligtalens vante Veje lydigt og villigt
afspejler Digterens originale Spekulation. Men
saalidt som Dialogen nogensinde bliver abstrakt,
mister Personerne selv sit Fæste i den virkelige
Verden og indbøder de sin oprindelige Karakter
ved at udtrykke Digterens egne Tanker. Tiltrods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
