Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 NAPOLEON
*.
4
,J
Thi der var intet, man frygtede mere for, end at Napoleon skulde
forsøge at undvige, uagtet det snart maatte blive klart, at han havde
afvist de forskellige Forslag til Flugt, der blev gjort ham gennem
Chifferbreve i engelske Blade. Han udtalte seiv, at han vilde fore
trække Fangenskabet paa St. Helena for Friheden i Amerika, hvor
der kun ventede ham Mord eller Glemsel. Og han ventede sig endnu
meget af Livet. ,Om 2 Aar,’ sagde han, da Gouverneuren talte til ham
om en ny Bolig, som kunde være færdig i dette Tidsrum, ,om 2 Aar
er der Ministerskifte i England eller en ny Regering i Frankrig, og
saa er jeg ikke her længer.’
Men skulde ogsaa hans Livstraad blive overskaaret, før de Dage
han ventede, vare komne, saa havde han dog et Maal endnu: at sørge
for sit Eftermæle. Den fredløse Napoleon kunde ikke vente, at hans
Historie vilde blive skrevet retfærdigt under hans Fjenders Herre
dømme; den hellige Alliances Mænd vilde ikke være i Stand til at
bedømme Revolutionens Mand. Derfor skrev han i Fangenskabets
lange ensformige Dage, hvor intet forstyrrede Mindernes Kreds, store
Brudstykker af sin egen Historie. En upartisk Fremstilling kan aldrig
ventes hos en Mand, der skriver sin egen Historie, mindst hos en
Maud, der med sine vældige Lidenskaber har sat saa dybe Spor i
Verdenshistorien som Napoleon. I den mest sønderlemmende Kritik,
der er fældet over ham, hedder det: Hans Anskuelse er ham paa
tvungen af hans Karakter, han ser Menneskene saaledes, som han
har Brug for at se dem. — Men det var ikke alene Menneskene, som
han saaledes omformede i sin mægtige Fantasi, de faktisk foreliggende
Begivenheder skulde være, som han havde Brug for dem, som han
vilde have dem. Han, der havde kaldt sig seiv det mest slavebundne
Menneske, nødt til at adlyde den hjærteløse Herre: Begivenhedernes
Sammenhæng og Tingenes Natur, blev med al sin stærke Virkeligheds
sans, under sit utrolige Held, tilbøjelig til at anse det Umulige for
muligt og begyndte at tåge det Uvirkelige for virkeligt i sin Stræben
efter at opnaa det Umulige.
Havde det forholdt sig saaledes, da Napoleon stod midt i Begiven
hederne, at han, som der blev sagt om ham, var fuldstændig Illusion,
hvor meget mere maa det da ikke gælde, nu da ogsaa Erindringen
kastede sit illuderende Skær over hans farverige Liv. Napoleons Hi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
