Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 NAPOLEON
i
paa en Grusomhed, man kun sjælden finder Spor af hos Napoleon,
ere mulig fremkaldte af en Sindsforvirring, som vi have truffet en
Gang før hos ham, under andre Forhold, hvor alt stod paa Spil, nemlig
den 19de Brumaire. Da gav han, ,efter at have talt vildt og ikke vidst,
hvad han sagde’ — hvis man ellers kan tro hans Broder Lucien —
Garden, som ryddede Salen, Ordre til at støde enhver ned, som gjorde
Modstand. Men den Gang havde denne øjeblikkelige Sindsforvirring
veget Plads for Beslutsomhed og Handlekraft, nu veg den kun Pladsen
for Übestemthed og Mismod.
Napoleon havde ladet udbrede det Rygte, at han kun gik ud mod
Sydvest (Kaluga Vejen) for at opsøge Fjenden og efter et sejrrigt Slag
med ham vilde vende tilbage til Moskva. Han havde derved opnaaet,
at Kutusov trak sig endnu længere tilbage, og fik paa den Maade et
Forspring paa et Par Dage. Men allerede den 24de Oktober blev
Eugens 18,000 Mand stærke Hær angrebet ved Malojaroslavetz af 50,000
Russere, som dog kastedes tilbage; Vejen var atter fri, men kun
for den næste Dag at blive spærret af Kutusovs hele Hær, 126,000
Mand med 700 Kanoner. Napoleon var ved en Recognoscering af den
fjendtlige Styrke paa et hængende Håar ved at blive fanget af en
Kosakpatrouille. Han holdt Krigsraad, og Murat raadede som altid til
at gaa paa, men Napoleon seiv og hans andre Generaler stod bestemt
paa at undgaa Slag og dreje af mod Nord; det vil med andre Ord
sige at slaa ind paa den store Vej til Smolensk, som de vare komne
frem ad, hvor Landet alt var udpint i Miles Omkreds.
Vejret var i de sidste Dage af Oktober og de første af November
smukt med Sol og let Frost. Vinteren kom 1812 i Virkeligheden langt
senere end ellers; først den 6te November begyndte det at sne, og
den 7de faldt det ind med stærk Kulde, B—J2°,8—J2°, og Snestorme. Armeen
var utilstrækkelig forsynet med Klædningsstykker til en russisk Vinter
og led forfærdeligt af Kulden. Soldaterne formaaede allerede ikke at
bære Bøssen i Haanden, Frostsaar forøgede deres Lidelser, og Suiten
i Forening med Kulden gjorde dem sløve og modstandsløse; de, som
fjernede sig for langt fra Vejen for at søge Føde, bleve snart opsnap
pede af Kosakkerne, der nu begyndte at sværme om Armeen i lige
saa talløse Skarér som Aadselfuglene i Luften. Man havde ikke længer
Spor af menneskelig Følelse for hinanden. De lettest Saarede, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
