- Project Runeberg -  Napoleon /
175

(1894) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KEJSER 175
/
r-
da han kort efter tildelte sine Søstre italienske Landskaber, ophævede
den liguriske Republik og indlemmede Genua i det franske Rige,
lykkedes det endelig England og Rusland, ved Tilsagn om rigelige
Subsidier fra den første og Tropper fra den anden, at bevæge Østerrig
til at tiltræde Koalitionen, der i Sverige fik sin fjerde Mand. Den
indre Forbindelse mellem de Allierede var dog ikke synderlig stærk.
Rusland og Østerrig særlig havde meget modstridende Interesser, og det
var kun det fælles Maal, at bringe Frankrig tilbage til sine Grænser
før 1792, som førte dem sammen. I Juli 1805 begyndte Kejser Frants
at ruste..
Napoleon, som kort efter sin Udnævnelse til Kejser under voldsom
Begejstring havde uddelt Æreslegionens Kors til sine gamle Soldater
i Lejren ved Boulogne, havde imidlertid flere Gange besluttet, men
atter opgivet Planen om et direkte Angreb paa England*). Han var
ingenlunde blind for de store Vanskeligheder, og det er efter de sidste
Undersøgelser et stort Spørgsmaal, om han virkelig, nåar det kom til
Stykket, vilde sætte alt ind paa et saa risikabelt Kort og udføre den
overalt omtalte og saa meget frygtede Landgang paa engelsk Kyst.
Til sin Broder Joseph ytrede han, at han ikke tænkte paa seiv at
lede Udførelsen, men vilde overlade dette til Ney, som tilmed ikke
skulde føre Stødet direkte mod London, men gaa over til Irland. Det
er mest sandsynligt at antage, at Napoleon, hvis han havde fundet
Lejligheden særlig gunstig, mulig vilde have forsøgt sin Lykke, men
at han først og fremmest agtede at benytte Landgangsplanen baade
som Paaskud til at holde en saa betydelig Troppemasse fuldtrustet
paa Benene og som Skjul for sine virkelige Hensigter. Dette udtalte
Kejseren seiv i Statsraadet, Januar 1805: ,For i Fredstid at holde saa
mange Kræfter samlede — bl. a. 20,000 Artilleriheste og fuldstændigt
Tros — maatte man have et Paaskud, som tilstedte at anskaffe og
samle alt dette, uden at de øvrige Kontinentalmagter fik nogen Mis
*) Napoleon var, medens denne Plan stod paa, kommen i Forbindelse med Damp
skibets Opfinder, Robert Fulton. Denne havde i flere Aar været beskæftiget i
Paris særlig med at fremstille det første Rundmaleri, men var ved Siden af ivrig
optaget af at lave en Slags Torpedoer og med at konstruere Skibe, der forsøgsvis
skulde gaa paa Seinen med Damp. Det faldt imidlertid uheldigt ud, og Napoleon
havde ikke Tid at vente, til Opfindelsen blev fuldstændiggjort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:01:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/blnapoleon/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free