Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENERAL 69
som stode opplantede paa den anden Side Gaden, anrettede et frygte
ligt Blodbad paa Oprørerne, der havde besat Trapperne til Kirken
St. Roch. Faa Timer efter bestrøg Buonaparte fra de samme Trapper
Pont Neuf, hvorfra der Kl. 7 forsøgtes et sidste Angreb paa Tuilerierne.
Ved Nattens Frembrud var Republikken reddet. ,Alt er forbi/ skrev
Buonaparte samme Aften til Joseph. ,Jeg har Lykken med mig.’
Ja, han havde haft Lakken med sig og var kommen til at kom
mandere i Paris maaske tidligere, end han seiv havde ventet. Atter
stod han, efter mange Skæbnens Omskiftelser, i nøjeste Forbindelse
med det herskende Parti, overvældet med Æresbevisninger for sin
bestemte Optræden og for sit geniale Forsvar af Tuilerierne. Inden
3 Uger efter 13de Vendémiaire var han udnævnt til Divisionsgeneral
og Øverstkommanderende over alle Konventets Tropper i Frankrig.
Men der var en mislig Side ved denne saa hurtig erhvervede Berøm
melse. Den var vundet i en Borgerkrig, paa Bekostning af fransk
Blod, og Buonaparte, der for Reaktionspartiet kun stod som le corse
terroriste (o: en Korsikaner, Tilhænger af Rædselsherredømmet), var
ikke glad over de Tilnavne, man snart havde givet ham: ,Hr. General
Vendémiaire’,- ,Gadegeneralen’ o. s. v., og han følte stærkt Nødvendig
heden af at erhverve sine Laurbær paa anden Vis. Hvor betydelig
nemlig hans nuværende Magtstilling end var, saae han deri dog kun
et Skridt videre frem ad den Bane, hans Ærgerrighed havde anvist
ham. Thi Buonaparte blev aldrig svimmel, aldrig beruset af sin Lykke.
Var et Maal naaet, som han i sin Fantasi havde sat. sig, arbejdede
han straks klart og beregnende paa Opnaaelsen af det næste.
Først og fremmest følte han det som en Nødvendighed at skaffe
sig en fastere Stilling i det franske Samfund, end han tidligere,
med sine korsikanske Planer for Øje, havde kunnet have. Det er
forhen omtalt, hvorledes Buonaparte efter Toulons Erobring for
andrede Skuepladsen for sin ærgerrige Fantasi og tænkte sig sin
Fremtid i Frankrig. En saadan Begivenhed som 13de Vendémiaire
kunde naturligvis kun yderligere bestyrke denne Tanke, og vi se ham
ogsaa nu gallisere sit Navn ved at kaste det italienske ,u’ bort og
fremtidig skrive sig Bonaparte. Og paa samme Tid fortæller Frøken
Permon, at han lod, som om han havde glemt sit Modersmaal, nåar
hendes Moder talte italiensk til ham, og paa hendes Bebrejdelscr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
