Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENERAL 63
Det var denne Bevægelse mod Republikken og Konventet, den far
ligste ,Kontra-Revolutionen’ endnu havde frembragt, som Buonaparte
— der levede midt i Begivenhedernes Centrum og fulgte deres Ud
vikling med spændt Opmærksomhed — i et Brev af 24de August,
altsaa midt under Urolighederne, omtaler som ,et ufarligt Forsøg af
nogle unge Mennesker paa at fremkalde en Reaktion’. Han følger atter
sit gamle Princip, at skjule sin Spænding og sine Forhaabninger under
Ligegyldighedens Maske.
For tredje Gang i sit Liv stod han berøvet alle Udsigter og maatte
sætte al sin Lid, alle sine Forhaabninger til en pludselig Forandring
i de ledende Kredse. Her kom imidlertid hans jakobinske Anskuelser
og tidligere Forbindelse med ,Bjærget f ham til gode; thi skulde Kon
ventet gaa lykkelig gennem den forestaaende Krise, maatte det først
og fremmest stole paa alle radikale Partier, der saaledes som Buona
parte og en Mængde Officerer og andre — den berygtede Santerre
f. Eks. — havde haft at lide under Reaktionen. Og der sad Folk i Kon
ventet, der ikke blot, som Barras og Fréron — hans Søster Paulines
Tilbeder — havde set ham foran Toulon, men som kendte hans ,Aften
i Beaucaire’, Forsvarsskriftet for Jakobinerne, hvori han, foragtende
al Halvhed, kun ser Frelse for Republikken i en hensynsløs, energisk
Optræden. Man vidste i Konventet, hvad han var i Stand til, og hvor
han var at finde, nåar Tiden kom. Den 2den Vendémiaire (23de Sep
tember) havde Konventet, uden at bryde sig om Forkastelsen af Over
gangsbestemmelsen, udstedt Loven om den nye Forfatning, der skulde
træde i Kraft, saa snart Valgene havde fundet Sted. Oprørerne nægtede
imidlertid at opløse deres Valgforsamlinger, der nu traadte i Stedet for
de tidligere Klubber, og hvor man nu førte samme Sprog mod Konventet,
som Klubberne faa Aar tidligere havde ført mod Kongedømmet. Særlig
udmærkede en Valgkreds — Lepelletier — sig ved sin Voldsomhed;
da General Menou den 4de Oktober Kl. 8 om Aftenen sendtes derhen
for med Troppemagt at sprænge Forsamlingen og lukke Valglokalet,
indlod han sig i Underhandlinger med Oprørerne og Irak sig tilbage
uden at have vovet at skride ind. Det var et moralsk Nederlag for
Konventet, som indsaa, at der intet Øjeblik var at spilde. Det kunde
næppe stille mere end 7000 Soldater paa Benene mod Oprørerne, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
