Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENERAL 53
Anklagen og Fængslingen havde berøvet ham. I Øjeblikket gik der,
efter Rædselsherredømmets Fald, et saadant Længselspust over Landet,
et saadant Suk efter Ro og Fred, nåar den kunde faas paa hæderlige
Vilkaar, at han maatte erkende for sig seiv, at Udsigterne til at opnaa
noget gennem en Krig ikke vare store. Under saadanne Forhold kunde
den mere beskedne Drøm fra hans Ungdomsdage, at spille en Rolle
paa Korsika, atter vinde Tiltrækning for ham; hans Modgang i Frankrig
førte ham paa ny tilbage til den hjemlige Kyst.
Korsika var i Juni 1794 af Paoli bleven stillet under engelsk Be
skyttelse. Franske Besætninger holdt sig dog endnu i de befæstede
Havnestæder*). Hvad var naturligere for Buonaparte end at foreslaa
at ,befri Departementet Korsika’ for Englænderne, straffe Forbryderne,
der forræderisk havde holdt til med Fjenden, og føre de mange gode
Republikanere, der i sin Tid havde maattet flygte, tilbage til den
fædrene 0? Saaledes lød Planen officielt; men ,Forbryderne’ vare hans
personlige Fjender, de ,gode Republikanere’ hans egne Tilhængere fra
1792—93, og ,Korsikas Befrielse’ den bedste Anledning for den unge
General, der i Øjeblikket var noget i Miskredit, til at vinde nye
Lavrbær og forøget Anseelse.
,Med B—lo,ooo Mand og 12 Krigsskibe,’ skrev Buonaparte i Sep
tember 1794, ,vil Foretagendet mod Korsika, paa denne Tid af Aaret,
kim være en militær Promenade.’ Flaaden blev imidlertid ikke færdig
til at stikke i Søen før den Iste Marts det følgende Aar; den skulde først
rense Farvandene for engelske Skibe. Men faa Dage senere stødte den
paa en engelsk Flaade, blev fuldstændig slaaet og maatte hurtigst
muligt søge hjem igen. Dermed var Korsikas Erobring foreløbig umulig
gjort og Buonaparte skuffet i sine Forhaabninger ogsaa paa denne
Kant.
En Ulykke kommer sjælden alene. Man blev i Konventet opmærk
som paa det mislige i, at en stor Mængde korsikanske Officerer tjente
i den italienske Armé. ,Korsikanerne ere krigerske; deres Land ligger
i Nærheden; Bastias Erobring ved Englænderne har yderligere tilført
Frankrig en Mængde af disse Øboere, som alle ere Revolutionen hen
*) Det var ved den engelske Flaades Erobring af den sidslc af disse — Baslia —
i August, at Nelson mislede sit ene Øje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
