Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han vendte sig om og genkendte mig straks.
Hans Øjne mørknede, og jeg læste Vrede og Skin-
syge i dem. Jeg véd ikke, hvad han læste i mine.
Jeg er ikke skinsyg paa ham, føler heller
ikke Vrede mod ham. Men han er mig i Vejen.
* *
2. April.
Idag tøer det. Sneen smelter bort i Strømme.
Vandpytterne blinker i Solskinnet. Sneen er vand-
drukken, og ude i Sokoljniki lugter det af
Foraar, af Skovens ramme Safter. Om Aftenen
fryser det endnu, men ved Middagstid drypper det
fra Tagene.
Sidste Foraar var jeg i Syden. Nætterne var
mørke, saa man ikke saå en Haand for sig. Stjer-
nebillederne stod fjernt paa Himlen. En Mor-
gen gik jeg paa den klippefulde Kyst langs
Havet. I Skoven blomstrede Hylden, og hvide
Liljer knoppedes. Jeg krøb op paa en Klippevæg:
Over mig stod den glødende Sol, under mig det
køligt gennemsigtige Hav. Firbenene jagede, og
Cikaderne spillede. Jeg laa paa den ophedede
Klippe og lyttede til Bølgeslaget. Og pludselig
forekom det mig, at jeg selv og Havet, Solen og
Skoven og Foraarets Blomster var gaaet tabt i
Verden, og at alt kun var et eneste uhyre Legeme,
et eneste grænseløst og velsignet Liv.
Men nu?
En belgisk Officer, jeg kender, fortalte mig
om sit Liv i Kongo. Han var eneste hvid Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
