Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Vi åpnet da møtet på vanlig vis. Og der var stil
het og ro så længe min tale var av opbyggelig art.
Men da jeg så gik over til at tale om den specielle
sak som forelå var det forbi. Der blev avbrytelser
med tilrop, med hånlatter og grovheter av forskjel
lig art. Jeg lot mig dog ikke afficere, men sa det
jeg hadde tænkt at si og enda litt mere; jeg sa
nemlig det, at det måtte være en forfærdelig dårlig
sak enkelte av mine tilhørere hadde påtat sig at
føre, al den stund de fandt sig nødt til at ytre sin
mening på den måte som de gjorde.
Jeg refererte så et forslag til protestuttalelse. Og
så skulde der stemmes over det. Men da brøt stor
men løs for alvor. Det var tydeligvis planen at
hindre, at avstemning skulde finde sted.
Det opnådde man imidlertid ikke; for de som vilde
stemme for forslaget skulde bare række op en hand,
og det var jo en liketil sak at tælle de oprakte hæn
der. Det viste sig da, at med undtagelse av den
del av forsamlingen som sidst var kommet tilstede,
stemte de al lerfleste for protesten. Seiv adskillige
åpenbare drukkenbolter stemte for.
Hvor der var raseri og skjeldsord og trudsler!
Den følgende dag kastet aviserne, specielt «Øre
bladet», sig over Det blå kors og særlig foredrags
holderen naturligvis. Nu skulde Blå kors være fær
dig, det skulde være sikkert; for nu hadde det av
sløret sig som det det virkelig er: en fanatisk radi
kalpolitisk klub, der spiller under kristelig maske.
Og indremissionen, der lot sine lokaler profanere av
slike spektakkelmøter som de Blå kors holdt, skulde
også få vite, hvad klokken var slagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
