Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Daniel plantede sin knyttede Nævc med et væJU
digt Dask midt i Skrivelsen og saa sig om i den
tomme Stue med vidtopspilede Øjne og et trium
ferende Smil. »Jeg gad se den, som kan sutte en
delikatere Labskovs sammen«, udbrød han og rej ste
sig. »Der er et Par Løgne i den, det er det eneste,
der kan siges med Sandhed om den Ting. Det
skal lille Daniel have sig en ægte dansk Kornsnaps
for, fra Kongens København«. Udenfor farvedes
Himlen blodigrød af det flammende Baal nede i
Staden. Daniel traadte hen til Vinduet med Snapse
glasset, rystede misbilligende paa Hovedet og ud
brød: »Naada, hvor de gale Mennesker rutter med
Mutters Pindebrænde!«
Denne Ansøgning blev virkelig senere afsendt,
underskrevet af to afskedigede Underofficerer, der
laa i Strid med Borgerne.
Mange af de tilbageblevne Borgere brændte inde;
Dagen efter fandtes deres forkullede Ben i de ry
gende Tomter.
Nu stod Fjendens hele Haab til at naa den 150
Alen lange Bro, der endnu var ufarbar. Broen blev
et Hajgab, som de flygtende maåtte styrte sig ind
i, medens Kuglerne fra Prammen og fra Omegnen
bestrøg de gyngende Planker, og medens de bageste
trængte de forreste; det var Toppunktet af Ræd
sel, medens de fremstormende under Fæstningns
Lynglimt, der lød som Tordenbrag, hovedkuls styr
tede i Elven eller trampedes ned. Der stavredes
hen over Stakler, der skreg af Smerte, over døende,
der bed sig fast i de flygtendes Fødder, over
saarede, hvis knuste Lemmer vred sig i Pine;
hæse Kommandoord, som ingen adlød, Forbandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
