Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skændselsbarnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
røde Kinder i en hjemmevævet Kattunskjole traadte
ind og nejede.
Ulle gengældte denne Hilsen lige saa sirligt og
udbrød:
»Enkemadam Anea Høyer, alene! Kommer ikke
Olaug og jeres Søn Caspar efter Aftale?«
»01aug venter dernede i Forstuen; min Søn ind
finder sig Klokken elleve. Jeg har seiv ncget paa
Hjerte, som for vist maa forhandles, hvis
Tid ellers tillader det«, tilføiede hun med et skarpt
Blik paa det højrøde Sjal, hvori Ulle netop havde
indsvøbt sin Figur,
»Ja, jeg har lettet lidt paa Sorgen efter min sa
lig Mor«, svarede Ulle med et undskyldende Smil.
»Men nåar det gælder Stadens Velfærd, saa væk
med Familiehensyn«.
»Stadens Velfærd?« spurgte Anea tvivlende.
»Ja nok, Landets Velfærd«, gentog Ulle og ka
stede et dvælende Blik i Spejlet. »Kan Svenske
kongen ikke bryde herind i vor Stad, hvad Time
det skal være.? Er det ikke min Pligt som velbe
staltet Husbestyrerinde i en af Byens Førstemænds
Huse at tåge sømmeligt imod ham? Hvad tror I,
at de gudeskønne svenske Officerer maa tro og
tænke om os norske Kvinder, dersom vi alle tog
imod dem med glatkæmmet Håar og Kattunsklæder?
Hvor har man nogen Sinde hørt Tale om et Bor
gerskab som vort, der til største Skade for sig seiv
vil til at ruinere vor gode By ved at tænde Baal
herinde for ikke at efterlade Svensken det, han kan
staa og ligge paa?«
Ulle hævede Armene i det røde Sjal mod Loftet
og vedblev i stigende Bevægelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
