Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
»Nej, Morbror, Vorherrc siger: saadan en, der
lister ind i norsk Land i Mulm og Mørke og bedri
ver Hærværk og voldeligt Overfald!« udbrød Hal
vor, der syntes at have rystet Morgensorgen af sig,
stolt og lyksalig over denne mandige Bedrift. »Saa
du, hvor Generalen slog Armene i Vej ret, da han
faldt ned over Klippen som en fyldt Sandsæk? Han
sagde vist Farvel til os. Hurra! det er noget andet
end at skyde Ulve og Egern. — Dér ligger han nu i
Sækken, svenske Generalen!«
»Stille, Dreng!« sagde Klokkeren barsk. »Den
døde haaner man ikke; han faldt i sin Konges
Ærinde som en ærlig Soldat«.
»Det gjorde han; men han faldt for en ærlig,
norsk Kugle, der værnede sit Land, og du er den
tapreste Degn, Norge har havt’, Morbror Bakke;
jeg helder meget mere af Knaldet af din Bøsse
end af Knebelen i din Klokke — Sippedeja —
en svensk General!«
De gik nu tavse videre og undgik Hovedvejen,
Jens Aas og Niels Nordby bød Farvel lidt længere
henne, Bakke og Halvor kendte hver Sti og Kløft
og Klippeskjul i flere Miles Omkreds, Efter len
Times Forløb, hvori de havde banet sig Vej ad bug
tede Fjeldstier, udstødte Klokkeren et Skrig, som
nåar Urfuglen skogrer. Det blev besvaret højere
oppe i Fjeldet, og en Bonde kom springende ned
over mellem Klippeblokkene.
»Du lader vente paa dig, Haavi«, sagde
Bakke.
»Vor Ko er ilde syg«, svarede Bonden, »hun
staar og skronner og æder hverken Hø eller Skråa.
I, som er saa forfaren en Mand i Lægekunst og
Bøger, kender vist Raad derfor?«
Carit Etlar : Bjørneæt. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
