- Project Runeberg -  Bjørneæt : nationalhistorisk Roman /
5

(1898) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen, Gudmund Hentze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - »S. M.«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


»Sol er oppe, Olaug! Toppen din gløder om
Kap med Furuen!« raabte en højvoksen, gulhaaret
Dreng fra Stalddøren ovre paa det store Hus.

»Ja, Sol er oppe!« raabte Pigen og kastede kækt
Hovedet tilbage. »Snart staar Norges Rige i
Flammer. Nede i Frederikshald fortalte de i Gaar, at
ret nu bryder Svenskekongen Carl ind over
Grænsen. Agt du paa, at ikke din Top bliver rød af dit
eget Blod, Gutten min!«

»Hurra, Sol er oppe, Guldtop!« jublede Drengen
og gjorde et Hop i Vejret med en betegnende
Gebærde med begge Hænder op til sit Haar.

»Jeg vilde ønske, det var dig, som havde det
gule Haar!« raabte Pigen, mens Taarerne banede
sig Vej over hendes friske Kinder.

»Hvorfor det, vesle Olaug?«

»Jeg skulde saavist aldrig lade dig høre ondt
derfor, Halvor«, svarede Pigen og vendte sig for
at gaa.

I det samme kom en bredskuldret Mand til
Syne i Stalddøren bag Drengen. Det var den rige
Bonde Halvor Bjørnstad, en høj, sværlemmet Kæmpe
med graanende Haar og buskede Øjenbryn. En
skarp Fold mellem Øjnene gav ham et barsk
Udtryk, som forhøjedes af hans brede, furede Pande
og bydende Holdning.

»Du passer ikke din Gerning«, sagde Manden
og rynkede Brynet. »Tømmeret ligger i Dynger
paa begge Sider af Elven; ned og bring det i Drift
igen!«

»I Gaar trak jeg to Tylfter i Land«, sagde
Drengen og skuttede sig; »nu er det ikke Tid at slaas
med Byfolkene dernede, al den Stund Svensken
samler sig ved Grænsen og bryder ind i Landet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorneat/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free