Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BRUDESLÅTTEN
gjort, - og hun istemte slægtens brudeslåt. Den jublede ud
over de øde hejer og døde i en halvskyet dag. Ovenpå
stansede hun og ropte hurra. Kun en strime af bygdens borteste
og øverste del så hun, der hun stod; på denne side så hun den
sidste rand af skogen, senere lyng og her, hvor hun stod, bare
sten og stenflader i stivnet bølgegang. Hun fløj videre hen ad
denne i den lette luft. Hun vidste, at i lige retning af det
sne-fjæld, hvis top stod over de andre, skulde fjældhytten ligge, og
om en stund skjønnede hun, at hun snart ikke havde langt
igjen. For at retlede sig kløv hun op på en stor, løs sten og
så da et fjældvand lige ned foran sig. Om det var en hytte
eller en sten, det, som hun så ved vandet, kunde hun ikke
afgjøre, ti somme tider var det en hytte og somme tider en
sten. Men ved et fjældvand skulde hans fjældhytte ligge. Jo,
det måtte være ved dette, ti der rodde en baad frem om odden!
To mænd sad i; det måtte være ham og tyskeren! Hun ned
og afsted. Men det, som havde syntes så nær, var langt borte,
og hun løb og løb. Det gav spænding at møde Hans Haugen!
Hans Haugen sad aldeles tryg i båden hos tyskeren,
uvidende om alt det opstyr, han havde voldt. Hans havde selv
aldrig været skræmt. Han var bare glad og sad og lagede en
sang til brudeslåtten.
Han var ingen rar digter; men han fik noget istand om
deres kirkefart, hvortil deres møde i skogen gav hvert vers
omkvæd. Han fløjtede og fiskede og morede sig udmærket;
tyskeren fiskede og lod ham ha fred.
De hørte det nu hauke fra stranden, og begge, både han og
den skjæggede tysker så op og så en jente, som vinkede. De
samtalede et øjeblik og rodde tillands. Her sprang Hans op
og belagde båden, og begge bar de geværer, klæder, fisk og
fiskeredskaber op; men mens tyskeren gik lige til hytten, gik
Hans med sin bør op til Beret, som stod på en sten til siden.
"Hvem er du?" spurte han. "Beret, Mildrids søster," sagde
hun; han rødmede, og det gjorde hun med. Men straks blev
han bleg: "Står noget på?" - "Nej, ikke andet, end at du
må komme. Hun tåler ikke at være alene nu." Han stod en
stund og så på hende. Derpå bøjede han og gik mod hytten.
Tyskeren havde stanset udenfor og hængt fiskeredskaberne op;
Hans gjorde nu det samme, mens de samtalede. Inde fra
hytten havde, lige siden Beret haukede, to hunde gjøet af
alle livsens kræfter. Mændene gik ind sammen; men idet de
438 £&
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
