Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Sjette kapitel - Syvende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hver gang hun og jenten var ude, tilråbt Knut Bådsmand, som
altid havde været hendes yndling, at han skulde drikke hendes
skål, når hun kom ind igjen. Heller ikke han fik mod til det,
før han blev noget varmere i hodet; så endelig, da hun kom
ind for at sanke tomme flasker og glas isammen, rejste han
sig og sagde, "at det var bra, hun var kommen igjen. For det
var rigtignok vist, at – at det var bra, hun var kommen igjen!"
Dette syntes dem vel talt; de rejste sig og ropte: "Ja, det var
bra!" og de i gangen og de i kjøkkenet og de i de andre rum
rejste sig også og brød ind og istemte det, og bådsmanden gav
hende glas og ropte hurra, og så ropte de nogle hurra, så taget
kunde løftes og fare vildt i skyerne. Snart forkyndte en, at de
havde gjort hende skammelig uret, så bandte en anden på det
samme, og snart bandte og fordømte hele huset sig på, at de
havde tilføjet hende den skammeligste uret. Da der endelig
blev stilhed, fordi de længtes efter et ord af hende selv, så
sagde Gunlaug, at de skulde ha så mange tak; "men," fortsatte
hun, idet hun videre samlede de tomme glas og flasker ihob,
– "så længe jeg ikke siger noget derom, så behøver vel heller
ikke I." Hun gik ud, da hun havde samlet, hvad hun kunde
bære, og kom atter ind efter resten. Men fra denne stund
var hendes magt ubrødelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
