Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Tolvte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog uophørlig: "Marit på kjøbet, Marit på kjøbet!" Thore lo
med dybe klunk, moderen oppe i krogen med øjnene uafvendt
på sønnen, til de fik tårer.
Ole meget spændt: "Hvad mener du om gården?" -
"Ypperlig jord!" - "Ypperlig jord, ikke sandt?" - "Mageløs
buhavn." - "Mageløs buhavn! Det kan gå?" - "Det skal
bli den beste gård i amtet!" - "Den beste gård i amtet!" -
Tror du det? Mener du det?" - "Så sandt jeg står her!"
- "Ja, er det ikke det, jeg har sagt!" De talte begge lige
fort og passede hinanden som to hjul. - "Men penger, ser
du, penger! Jeg har ingen penger." - "Det går langsomt
uden penger, men det går!" - "Det går! Ja vist går det!
Men havde vi penger, gik det fortere, siger du?" - "Mange
gange fortere." - "Mange gange? Vi skulde havt penger!
Ja, ja; den kan også tygge, som ikke har alle tænder; den
kommer også frem, som kjører med okser."
Moderen stod og blinkede til Thore, der så kort, men ofte
på hende fra siden af, mens han sad og vuggede med
overkroppen og strøg sine hænder ned over knærne; skolemesteren
plirede til ham, Thore havde munden oppe, kræmtede lidt og
forsøgte, men Ole og Øyvind talte uafladeligt i munden på
hverandre, lo og støjede, så en ikke kunde få lyd.
"I får tie lidt; Thore har noget, han vil sige," falder
skolemesteren ind; de stanser og ser på Thore. Denne begynder
endelig ganske sagte: "Det har været slig på denne plads, at
vi har havt en kværn; i den siste tid har det været slig, at vi
har havt to. Disse kværne har altid givet en liden skilling
mellem år og dag; men hverken far min eller jeg har brugt
af de skillinger uden den gang, Øyvind var borte.
Skolemesteren har styret med dem, og han siger, at de har trivedes godt,
der de stod; men nu er det best, Øyvind får dem til
Nordi-stuen." Moderen stod borti krogen og gjorde sig ganske liden,
mens hun med tindrende glæde betragtede Thore, som sad
meget alvorlig og så næsten dum ud; Ole Nordistuen sad over
for ham med gabende mund; Øyvind var den første, som kom
sig af forbauselsen, brød ud: "Er det ikke, som lykken følger
mig?" gik dermed over gulvet til faderen, slog ham på
skulderen, så det sang. "Du far!" sagde han, gned hænderne og
gik videre.
"Hvor mange penger kan det være?" spurte endelig Ole,
men sagte, skolemesteren. - "Det er ikke så lidet." -
&6X 295
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
