Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En glad gut - Andet kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
GLAD GUT
^virL^^^Jc ^IN ^.JJ-’^L’ v_ju i
Så var det en dag, moderen kom ind og sagde til ham:
"Imorgen begynder skolen igjen, da skal du følge mig op til
gården". Øyvind havde hørt, at skolen var et sted, hvor mange
gutter legede, og det havde han ingenting imod. Han var meget
fornøjet; på gården havde han været ofte, men ikke, når der
var skole, og han gik fortere end moderen op over bakkerne,
for han længtede. De kom op til livørestuen, en forfærdelig
sur som af kværnhuset hjemme stod imod dem, og han spurte
moderen, hvad det var. "Det er ungdommen, som læser,"
svarede hun, og han blev meget glad, for sådan var det også,
han havde læst, før han kjendte bogstaver. Da han kom ind,
sad der så mange barn omkring et bord, at der ikke var flere
i kirken; andre sad på sine nistekopper langs væggene, nogle
stod i små hobe omkring en tabel; skolemesteren, en gammel,
gråhåret mand, sad på en krak nede ved gruen og stoppede
sin pibe. Da Øyvind og moderen trådte ind, så de alle op,
og kværnhus-surret stansede, som når de dæmmede i rænden.
Alle så de på de indtrædende, moderen hilste på
skolemesteren, som hilste igjen.
"Her kommer jeg med en liden gut, som vil lære at læse,"
sagde moderen. "Hvad heder den kroppen?" spurte
skolemesteren og grov ned i skindposen efter tobak.
"Øyvind," sagde moderen; han kan bogstaverne, og han
kan lægge sammen." - "Å, nej da," sagde skolemesteren,
"korn hid, du hvidhode!" Øyvind gik bort til ham,
skolemesteren fik ham på fanget og tog huen af ham. "For en vakker
liden gut!" sagde han og strøg ham i håret; Øyvind så ham
op i øjnene og lo. "Er det ad mig du ler?" han rynkede
brynene. "Ja, det er det," svarede Øyvind og skratlo. Da lo
også skolemesteren, moderen lo, børnene skjønnede også, de
fik lov at le, og så lo de allesammen.
Dermed var Øyvind kommen ind på skolen.
Da han skulde sætte sig, vilde de alle gjøre plads for ham;
han så sig også længe om; de hviskede og pegte; han drejede
sig omkring til alle kanter med huen i hånden og bogen under
armen. "Nu, hvad blir det så til?" spurte skolemesteren, han
holdt atter på med piben. Idet gutten skal vende sig mod
skolemesteren, ser han tæt ved siden af ham nede ved
gruestenen og siddende på en liden rødmalet løp Marit med de
mange navne; hun havde gjemt ansigtet bag begge hænder og
sad og gløttede hen til ham. "Her vil jeg sidde!" sagde Øyvind
rask, tog op en løp og satte sig ved siden. Nu løftede hun
S%& 235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
