Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EN NY FERIEFART
Mens du nu hører om efuglen eller hin dumme fugl, der
fanges med hund (læs Petter Dass’s Nordlands Trompet, pag.
124, 4de udg.), eller om "tyvjo", der kun lever af det rov, som
andre fugle fanger, og som han nøder dem til at slippe, - har
dampbåden skræmt op et fuglevær af måger og terner, og vi
er som i en snesky. De tindrende snebolde med vinger på,
som i millionerl krydser hinanden, buende, dalende, skrigende,
i de travleste skrål, i det tætteste maskenet af mylder, er i
sandhed et så muntert billede, som guds sol nogensinde har
skinnet på. Dobbelt velgjørende kommer det i en så stor,
men tung natur, hvor hist og her en træløs flade bærer nøgne
huse og i mile intet spor af liv.
Inde i de buede fjorddale, hvor Golfstrømmens velsignelse
ikke ånder ud i det tomme rum, hvor solen drikkes af
fjæld-sider, som kovner og ånder ud. igjen over alt det, som bygger
i deres ly, - der vokser trær, der grønnes egne, der drives
planter tilvejrs i uafladelig sol ved nat og dag, så de i tre
måneder kommer længre end andetsteds i fem, og der ser
man en vegetation, som i Norges frugtbareste dalfører. Kun
det, som sydpå kræver seks måneders vekst, såsom finere
frugt, kan ikke nå frem; ti dette er - vel at mærke - under
70de og 71de breddegrad, derfor måske det største under i
dette undernes land. Når jeg stod i Lyngenfjord og ikke
netop fæstede mig ved, hvad slags trær og frugt det var,
som her voksede så frodig,2 kunde naturens yppighed og form,
solvirkningen over fjord og fjæld overtale mig til at tro, jeg
stod i Italien; snefjældene længst bag kunde ikke forstyrre
dette indtryk; ti dem ser man ofte i Italien.
I selve sejlleden møder også undertiden en blid Skjønhed
midt i det store, f. eks. den brede indsejling til Tromsø.
Sne-fjældstort på begge sider, men nedentil fladt og fint udskydende
i sundet, står landskabet med gårde og grønne egne; byen
ligger under en stor høj, klædt med birkeskog, hvorudaf
indvånernes mange sommerhuse hvidner, og flag vifter. Står man
oppi en af disse sommerboliger, blir synet endnu større, men
byen nedenunder liden i den store natur; alt, som gir liv, føles
venligt. Går du gjennem haven, dufter blomsterne med
Nordens fine aroma, og skyder du gjenvej gjennem skogen til et
andet hus, hilser græs og birk på samme måde. For din fod
1 At ta bogstaveligt! En tysk videnskabsmand har ved at tælle enkelte
kvadrater i flokken fåt ud indtil seks millioner.
2 Ribs vokser t. eks. i Lyngens Præstegjæld på fri mark.
S^Q. 217
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
