Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Sekstende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun bar en stor sølvring med flere småringer fæstede til den
øvre sølvplade; den så hun på engang imellem; hun havde fåt
den af Nils, den dag hun stod brud med ham, og havde aldrig
båret den siden.
Omkring i de to-tre stuer gik kjøgemesteren og de to
unge brudesvende, præstens søn og Elis bror, og skjænkede
folk, efter hvert som de kom til det store bryllup. Oppe på
Elis værelse sad bruden, præstefruen og Mathilde, der var
kommen fra byen ens ærend for at pynte hende som brud; ti
dette havde de lovet hinanden, fra de var små. - Arne i
klædesklær, rund, tætsluttende trøje og med en krave, som
Eli havde syd, stod nede i en af stuerne ved det vindu, Eli
havde skrevet "Arnea på. Det var åbent, han stod ved karmen
og så ud over det stille vand til præstegårdssiden mod kirken.
Ude i gangen mødtes to, som kom hver fra sin gjerning,
den ene fra støen, hvor han havde været med at ordne
kirkebådene; han havde en sort klædes rundtøje, men blå
vadmels-bukser, som farvede, så han var blå på hænderne; den hvide
krave klædte hans lyse ansigt og lyse, lange hår; den høje
pande var stille, om munden lå et smil. Det var Baard; han
mødte en i gangen, som netop kom fra kjøkkenet. Hun var
pyntet til kirkefærd, høj og rank, kom sikkert gjennem døren
og havde lidt fart; da hun mødte Baard, stansede hun, medens
munden drog op til den ene side. Det var Birgit, konen.
Begge havde de noget at sige, men det udtryktes kun derved,
at de begge stod stille. Baard var mere forlegen end hun,
han smilede mere og mere, men netop hans store forlegenhed
hjalp ham ud af det, idet han nemlig uden videre begyndte at
gå op igjennem trappen; "kanske du vil følge efter," sagde han.
Og hun gik efter. Heroppe på loftet var de ganske alene;
men Baard lukkede dog døren i efter dem og gav sig meget
god tid. Da han endelig vendte sig, stod Birgit ved vinduet
og så udover; det var for ikke at se indover. Baard tog frem
en liden flaske af brystet og et lidet sølvstøp. Han vilde
skjænke konen sin. Men hun vilde ikke ta derimod, skjønt
han forsikrede, det var vin, som var sendt did fra
præstegården. Så drak han den selv, men bød hende et par gange,
mens han drak. Han korkede flasken til, gjemte den igjen i
brystlommen tillige med sølvstøpet og satte sig ned på en kiste.
Det gjorde ham åbenbart ondt, at konen ikke vilde, drikke
med ham.
Et par gange drog han pusten langt. Birgit støttede for
S^& 83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
