Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemløs
133
komme saa uordentlig til Verden, og Kyllingen vilde, som sig hør og bør,
være bleven hugget ihjel, hvis ikke Whisky havde været.
Sagen er den, at Whisky gik omkring og sørgede. Hun havde faaet
Hvalper, men dem havde man taget fra hende. Whisky gik og søgte
efter dem. Da den nu hørte alt det Opstyr i Hønsehuset, kom den sprin*
gende for at se, om det skulde være dens Hvalper, man havde fundet.
Konen tog Kyllingen og lagde den ned under Whisky, som strax adop*
terede den. — Jeg saa ofte, hvorledes den tog sig af det lille Kræ, den
havde faaet til Opfostring. Aa, saa ømt sørgede den for ikke at røre ved
den daarlige Vingen og faa den til at ligge ind i Armvigen sin, hvor det
var varmt og Huden finest. Den puslede om den lille syge Unge, som
havde været saa nær ved at dø af sin haarde Moders Hug.
Kyllingen kom hurtigt til Kræfter, begyndte snart at trippe omkring,
at finde sig et Korn, som alle andre korrekte Kyllinger ogsaa gjør. Den
ene Vinge hængte altid lidt. Kræ’et sov hos Whisky; der laa den lunt og
blødt og varmt og trygt næsten som under sin Moders Vinger, og den
blev ganske tam. Jeg tog den ofte i Hænderne. Den spadserede om»
kring baade ude og inde.
Naar den var hos Whisky, havde den ingen Nød; hun skulde sagtens
forsvare den. Men saadan en Kylling bliver snart ungdommelig letsindig;
den indlod sig undertiden paa længere Expeditioner bort fra Hovedbyg«
ningen, hvor Whisky var tilhuse, og ned til Hønsehuset.
Men da var Kyllingen i Fare. Der var dens Moder, som var krænket
og fornærmet over, at Kyllingen tillod sig at være til stik imod al søm*
melig Skik. Andet havde den ganske vist ikke forbrudt, men det var nok.
Fik Hønen saa sandt Øie paa den, foer den løs paa Ungen sin, hak*
kede og hug. Men saa kom Whisky og frelste den lille.
Kyllingen var en klog liden en, den lærte sig snart at holde sig paa
Afstand, men haardt faldt det mangen god Gang, naar den hørte sin
Moder klukke paa de andre smaa Søskende, at de skulde komme og faa
en stor fed Medemark (Regnorm), hun havde fundet. Da kriblede det i
den, den vilde sætte paa Sprang med de andre. Aldrig fik den saa meget
som bare smage paa en ordentlig Medemark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
