Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
F. n Billedhuggers Liv
Otto, den Ældste, ja, han
maatte, han som jeg, leve der,
hvor de likte det, han malte, og
ikke hvor de andre vidste, hvor»
ledes han skulde have malt.
Han holdt til i Tyskland mest. Det er sagt, at han var af gammel
tysk Slægt; det er ikke sandt, tysk er vor Slægt ikke — ikke fordi jeg
finder, der skulde være noget ondt i det, men Slægten er norsk og dansk.
— De sidste Aar levede Otto mest i München.
I al den Tid, jeg boede fast i Kjøbenhavn, kom han næsten hvert Aar
et Kig ind til mig paa Reisen op til Norge — da Børnebørnene var kom»
met, var det Længslen efter dem, som drev ham hjem. Dengang havde
jeg selv ingen af den Slags, jeg syntes, det var underligt, han vilde gjøre
den lange Reisen for den Sags Skyld; men nu jeg har faat en Sønnesøn
selv, ja, nu forstaar jeg det. Vi kunde godt reise dobbelt saa langt, om
Jeg skulde aldrig se hende
igjen.
Det maa jo saa gaa med den,
som i Aarevis lever udenlands,
lidt efter lidt bliver han den
Fremmede i sit eget Land, man
glemmes — og glemmer selv sine
Venner fra Ungdomsdage og
sine Slægtninge med.
Vi tre Brødre, vi flakkede
om hver paa sin Kant, saa hver»
andres Navne i Aviserne, kom
til at tænke paa hverandre et
Øieblik. Aviserne selv, og hvad
der stod om os, blev os ef»
terhaanden saa temmelig lige»
gyldigt.
Christian S i riding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
