Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barbargruppen
75
Han havde set noget alvorlig ud nogle Dage, men havde intet sagt
mig. Da han kom næste Dag, spurgte jeg ham, hvad der var i Veien
mellem ham og Rosa.
«E’ finito», — det er forbi —, sagde han.
«Hvorfor?»
Aa det var disse Fruentimmer, de var bare til Ulykke for alle Mænd,
de duede ikke.
«Hans Mo’r da?»
«Ja, Mo’r, det var noget andet.»
Saa fortalte han, at hans Onkel, en yngre Broder af hans Fader, var
gaaet hen og havde stukket en Mand ned, som havde fornærmet hans
Hustru. Nu sad han fængslet, den anden svævede mellem Liv og Død,
men kom sig dog igjen. Imidlertid løb Sagen ret heldigt af. Onkelen
blev idømt en ganske liden Straf og snart sat paa fri Fod. Snart efter
var det gamle gode Forhold kommet i Stand igjen mellem Rosa og
Stephano.
Vinteren var gaaet med sine Sorger og Glæder, sine store og smaa
Begivenheder og under stadigt voldsomt Arbeide. Det begyndte at lakke
mod Enden med min Gruppe. Alverden reiste fra Rom, det var blevet
varmt i Veiret, jeg havde min store Nød med at holde Leret frit for
Sprækker og ilede paa for at blive færdig. Mine Modeller længtes hjem,
men lovede dog at holde ud, til Arbeidet var endt.
Jeg maatte, inden jeg afsluttede min Gruppe, studere noget efter Lig.
Det gjaldt at passe paa, naar nogen skulde blive dræbt — og det hænder
ofte nok i Rom — et Lig udtæret af Sygdom kunde jeg ikke bruge. Jeg
henvendte mig til det Hospital, hvor saadanne bringes hen — husker
ikke nu, hvad det heder, det ligger ved Foden af Capitol under den
Tarpeiiske Klippe.
Eor gode Ord og Betaling fik jeg Portneren ved Hospitalet til at melde
mig, hver Gang der kom nogen ny. Jeg fik flere Gange i kort Tid An*
ledning til det Studium, jeg ønskede. Hver Gang jeg fik Bud, skyndte
jeg mig ud til Hospitalet. Et uhyggeligt Arbeide. Blandt andet gjaldt
det for mig, at faa se, hvorledes et Øie ser ud, naar det netop er brustent,
hvorledes det synker ind i Kraniet, hvorledes Øienlaaget sænker sig. Jeg
saa det flere Gange, men aldrig rigtig noget, jeg kunde bruge. Den
enes Øie er ikke konstrueret som den andens, hos én ligger det dybt,
hos en anden høiere i Hovedet. Men jeg saa mange frygtelige Scener.
Havde jeg kunnet lade et Lig bringe til mig i Atelieret, vilde det være
heldigt, men dertil var det blevet for langt paa Sommeren. Til Skitserin*
gen den foregaaende Vinter havde jeg brugt dette med stor Nytte.
En Nat, jeg laa i den tryggeste Søvn, blev jeg vækket ved en vold*
som Banken ude paa Dørhammeren. Jeg for op og aabnede. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
