Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R
om
Bortset fra min tidligste Ungdom havde jeg aldrig havt
rigtigt Mod paa Rom, kjendte saa mange, der var gaaet
derned og var kommet tilbage som forkvaklede, æsteti*
serende Romafarere. Men kjende Italien maatte jeg jo.
Muligens kunde jeg der finde, hvad jeg saa længe havde
søgt i min Kunst.
Jo nærmere jeg kom Italien, des mere spændt blev
min Forventning og des stærkere bankede mit Hjerte.
Desværre blev mit første Indtog i Rom skjæmt
ud for mig.
Paa det sidste Stykke, før vi kom til Firenze,
kom der et Par kjedelige Mennesker ind i Kupeen,
Mand og Kone.
Manden sagde ikke et Ord, forsaavidt kunde han
være god nok, men til Gjengjæld stod ikke hendes Næb et Øieblik; han
var stor og tung og fed, men hun var emsig for begge to — og saa havde
hun en Næse, aldrig har jeg hverken før eller senere oplevet en Næse saa
spids som hendes Exemplar. Hun fik snart spurgt, at jeg var norsk og
Kunstner, og saa gik det løs.
Jeg var jo en velopdragen ung Mand, som ikke havde Mod til at
krænge hende af mig. — Samme Hotel i Firenze, samme Musæer og Kunst*
nydelser, «Skjønhed og Sandhed»! Hun kjendte sine Pappenheimere paa
Fingrene: Michel Angelo, Brunoleschi, Donatello — ingen Pusten i Bak*
ken, Søiler, Architraver og Buer —. Synes De ikke den Murillo er nydelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
