Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXX
paa Munch som den, der havde sveget en engelsk Gentlemans Tillid
og endog sdelagt hans hele, med stor Bekostning gjorte Opdagelse. (!)
For et Oieblik lykkedes det ogsaa at trcekke Farrer ind i denne borne
rede Opfatning. Men da den fulde Sammenhang blev ham bekjendt,
maatte han straz indsee, at Munch i videnskabelig Henseende her som altid
var en fuldstændig „Gentleman". Den Afhandling af Steinsnces-Ind
strifterne, fom Munch meddeelte, optog da ogsaa Farrer i sit derom
senere udgivne, prcegtigt udstyrede og blot for privat Distribution be
stemte Vcerk, hvori den vistnok kan siges at danne den egentlige Kjcerne.
Og det var saa langt fra, at Hr. Farrer fremdeles ansaa sig for
„mindre gentlemansmcessig behandlet" af Munch, at han med al For
bindtlighed sendte denne sit Skrift, vedblev at korrespondere med ham,
og paa Foranledning fra Munchs Side endog lod sig forlyde til ham
med, at St. Olafs-Ordenen ikke vilde vare ham ukjcerkommen, hvilken
da ogsaa Munch staffede ham. Vi have her med Forsat dvcelet ved
denne i og for sig übetydelige Sag, fordi den nargaaende Maade,
hvorpaa Munch derunder behandledes, virkelig cergrede ham, og det
saameget mere, som han godt stjonnede, at der bag det Hele stak lcerd
Laugs-lalusi, i Forening med politisk Animositet fra vedkommende for
resten i Sagen ganste uindviede danste Journalisters Side. Han le
verede da ogsaa Tilsvar til disse Angreb baade i Nyhedsbladet og
Aftenbladet.
Ligesom Munch ncermest i historifit Oiemed kom til at bestjcef
tige sig med det sammenlignende Sprogstudium, saaledes bragtes han
i samme Diemed ind paa Undersogelser angaaende vor gamle og
dermed Landets Geographi i det Hele. Frugter heraf blev blandt
Andet en udforlig „Historist-geographist Bestridelse over Norge (M
-i>6gBV6l6i) i Middelalderen" (Moss 1849), en omfattende Afhandling
„om Nordens, iscer Norges Bebyggelse af vore Forfcedre, belyst for
nemmelig ved Undersogelse af geogravhiste Forholde, Stedsnavne og
andre topographist-lingvististe Data" (Oldnord. Annaler for 1846), „Geo
graphiste Oplysninger om de i Sagaerne forekommende stotste og irske
Stedsnavne" (Annalerne 1852, fortsat i Aargangen 1857), og desuden
flere Bidrag til at bestemme Norges Grcmdser, samt endelig forskjel
lige Karter over Fcedrelandet. Ved Beskrivelsen over ~Uoi’6Z-8v616i" har
Forf. afhjulpet „et Savn, som for alle dem, der enten til Belcerelsc
eller Underholdning bestjceftige sig med vort Fædrelands celdre Historie,
maa have vceret mere eller mindre foleligt : Savnet af en fuldstændig
Haandbog i vort Fcedrelands celdre Geographi. En lykkelig og sjelden
Forening af lingvistiske, geogravhiste og historiske Kundskaber, Special
studiet af Norges phystste Natur, som hans Kartarbeider have foran
lediget, og dertil en for andre ufattelig Kombinationsevne og Hulom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
