Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lassalles politiske Øjemed med Agitationen
lader sig angive med faa Ord. Han gik ligesom
Marx ud fra den Grundanskuelse, at alle os
be-kjendte Samfunds Historie er Historien om
Klassekampe. Allerede i sin Bog «Den italienske
Krig» havde han vist, hvor uforstandig den
Anskuelse er, at den franske Revolution af 1789
var en blot politisk. Det var en social
Revolution, som bestod deri, at det moderne
borgerlige Samfund styrtede det gamle feudale Samfund.
Det var for at tilintetgjore den nye
Samfundsorden, at det feudale Europa allierede sig imod
Frankrig, det var for at forsvare og sikre sit
sociale Indhold, at Revolutionen under Napoleon
opgav sine politiske Former og forvandlede sig
til militært Diktatur. Den franske Borgerstand
kæmpede under Napoleon for de Emigreredes
til 12 Milliarder anslaaede, konfiskerede
Jordegods, for Afskaffelsen af Monopolerne, for den
frie Konkurrence. Det gjaldt for det franske
Bourgeoisi dengang om at knække den feudale
Produktion i Industri og Agerbrug og hævde
Kapitalens Frihed. «For disse Formaal havde
Bourgeoisiet Energi og Ild.» Den blot
politiske Frihed vil derimod efter Lassalles Anskuelse
aldrig formaa at henrive Borgerstanden til Ofre,
dertil er den ikke Borgerstanden vigtig nok.22
Derfor var det Lassalles Idé, ogsaa at kaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
