- Project Runeberg -  Henrik Ibsen /
103

(1898) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er det, at i begge hans Behandlinger af religiøse
Æmner er alt det, som er Kamp og Stræben,
uendeligt mere fremtrædende og vellykket end det,
der betegner Forsoningen og Harmonien. «Det
tredje Rige» staar i «Kejser og Galilæer» paa
samme Maade utydeligt i Baggrunden som hin
«Deus caritatis», der slutter «Brand».

Æmner, der dreje sig om Forholdet mellem
to paa hinanden følgende Tidsaldre eller Slægter
eller simpelthen om Forholdet mellem Livsaldrene,
hvilke i moderne Værker i Rusland, Tyskland,
Danmark og Norge ere blevne behandlede paa
saa mange Maader, have ogsaa sysselsat Ibsen, i
hans første Periode i «Kongs-Emnerne», ved
Overgangen til hans anden Periode i «De Unges
Forbund». Begge disse Dramer ere udmærkede
Værker, men intet af dem har sin Styrke i historisk
Blik eller i historisk Upartiskhed.

«Kongs-Emnerne» er intet virkelig historisk
Drama; det har ikke været Digterens Plan gjennem
en Række Fortidsbilleder at give os en Fremstilling
af Menneskenaturen, saaledes som den
fremtraadte under bestemte Forhold paa en bestemt
Tid. Han er ikke gaaet ud fra et historisk
Synspunkt, men har kun brugt det Historiske til
Paaskud. Baggrunden i Stykket er middelalderlig,
Forgrunden moderne, thi Skule Jarl er en moderne
Figur. Den historiske Opfattelse vilde have ført
til at fremstille Skule som fuldblods Aristokrat og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghibsen/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free