- Project Runeberg -  Henrik Ibsen /
61

(1898) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilsidst at gjennembores — og man vil føle, at
Grundstemningen, der svarer til den landskabelige
Baggrund hos en Maler, i alle de pathetiske
Partier er vild Uhyggelighed. Den kan stige til Rædsel,
til Tragik, men den beror ikke paa, at Digteren
simpelthen er en Tragiker. Schillers eller Oehlenschlägers
Tragedier ere kun momentvis uhyggelige, og
selv «Kong Lear»s og «Macbeth»s Digter har skrevet
saa harmonisk smeltende Ting som «En Sommernatsdrøm»
eller «Stormen». Men hos Ibsen er denne
Stemning den tilgrundliggende. Den maatte naturligt
opstaa hos en født Idealist, der fra først af
tørstede efter Skjønhed i dens højeste Former som
ideel, aandig Skjønhed, hos en født Rigorist, der
grundgermansk, særlig norsk af Naturel og
Temperament, desuden kristeligt paavirket af
Omgivelserne, var tilbøjelig til at finde Sanselivet hæsligt
eller syndigt og til ikke for Alvor at beundre eller
anerkjende anden Skjønhed end den moralske. I
sin Naturgrund var han sky, det vil sige saaledes
anlagt, at han kun behøvede faa Skuffelser for at
trække sig tilbage i sig selv med Mistillid til
Omverdenen i Hjærtet. Hvor tidligt maa han ikke
være bleven saaret, stødt tilbage, ligesom ydmyget
i sit oprindelige Hang til at tro og til at beundre!
Hans første dybe Indtryk som aandelig Individualitet
har, tænker jeg, været Indtrykket af de
moralske Værdiers Sjældenhed — eller Aldrighed,
har han i bitre Øjeblikke tilføjet — og skuffet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghibsen/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free