Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Einar og Brand vexles i femte Akt
følgende Repliker.
Einar.
Jeg rejser nu som Missionær.
Brand.
Hvorhen?
Einar.
Til Halenegerlandet.
Men det var bedst, om af vi brak,
Min Tid er dyr —
Brand.
Du vil ej dvæle?
Se her er Fest idag.
Einar.
Nej Tak;
Min Plads er hos de sorte Sjæle.
Ved at lægge Farven saa tykt paa den tegnede
Skikkelse berøver Digteren den dens naturlige
Liv. Harmen over det Slette og Dumme har været
for stærk og ubetinget til at beherskes. Det gaar
paa samme Maade med den Begejstring hos Digteren,
der er Aarsag til Harmen og er Forbitrelsens
Revers. Hos Digtets Heros kunde Begejstringen
ikke være for stærk og for ildfuld; men den burde
ikke have smittet Ibsen selv i den Grad, at han
ganske og aldeles reves med af sin Helt, hvis
Ensidighed han dog til Slutningen vil dømme.
Ibsen har her fremmanet en Aand, han ikke selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
