Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er hos Goethe blevne litterære Æventyrere; ved
Uglen vilde han — som godtgjort i et Brev fra
Jacobi til Heinse — ramme Klopstock, ved
Papegøjen den unge Cramer. Det var i Epilogen til
denne Bearbejdelse, at Goethe gav Aristofanes den
udødelige Betegnelse «Gratiernes uopdragne
Yndling», som passer saa godt paa Heine.
Var Heine nu altfor lidt arbejdsom til
nogensinde at studere, oversætte, bearbejde eller
efterligne en Oldtidsdigter, saa vilde han dog aldrig
som Goethe eller Platen have kunnet gjøre blotte
Litteraturkomoedier ud af de aristofaniske; netop
den store politiske Satire tiltrak ham.
Rimeligvis er Heine det vittigste Menneske,
der har levet, i det mindste det vittigste, som har
levet i den moderne Tid. Vistnok staar Voltaire
som en Slags Personliggørelse af Viddet, men hans
Vid er forstandigt og tørt, ikke digterisk, ikke
Fantasivid som Heines.
Det var i sin Tid uklogt af Platen, at han,
stolt og stiv som han var, skrev det Værk, hvori
han vilde haane Heine, «Der romantische Oedipus»
i den aristofaniske Komedies ydre Form og Manér;
thi han havde kun Versenes Finhed og Ordenes
Grovhed tilfælles med Aristofanes. Heine derimod
havde alle Aristofanes’s Hovedegenskaber i Forening:
Viddet og Vildskaben og Fantasien og den
smeltende Lyrik og Skamløsheden, Alt i Gratiens Form.
Uden Gratie og Vid er Skamløsheden visselig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
