- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
71

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digt (Das ist ein schlechtes Wetter), i hvilket vi
se den gamle Morlille om Aftenen sent i Mørke
og Uvejr rokke med sin Lygte tværs over Gaden
for at kjøbe ind til sin store kjønne Datter, som
ligger hjemme i Lænestolen og blinker søvnigt med
Øjnene mod Lyset, medens de gyldne Lokker falde
ned over det yndige Ansigt — det virker som et
gammelt hollandsk Maleri.

Dog end skjønnere er den Gruppe af otte
Digte, som er udsprungen af Opholdet i Kuxhaven.
«Wir sassen am Fischerhause» er et lille Vidunder
af kunstnerisk Kraft, denne Samtale med Pigerne
udenfor Fiskerhytten, i hvilken det fjerne Indien
og det yderste Thule ere malte med saa ganske
faa Ord: Ved Ganges dufter og lyser det,
Kjæmpetræer staa i Blomst og smukke, stille Mennesker
knæle for Lotosblomster. I Lapland er der smudsige
Folk, smaa, med platte Hoveder og brede Munde;
de sidde paa Hug om Ilden og stege sig Fisk og
kvække og skrige.

Saa er der lystige Digte om løse Pigebørn
som hende, han søger i hele Byen og finder i et
Pragthotel, eller hende, i hvis Hjerte blaa Husarer
laa i Indkvartering.

Endelig er der enkelte epigrammatiske Vers,
som alle Mennesker nu kunne udenad, men som
have sat ondt Blod imod Heine og som have
forarget. Saaledes især det berømte:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free