Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorledes hendes lille Verden formerede sig, følte ligesom
sit eget Legeme tage til derved; i den Grad fornam hun sig
som ét med alle disse Mødre, at hun var som den fælles
Moder, Moder-Naturen, der uden Sindsbevægelse fra sine
Fingre lod dryppe en Avlingens og Befrugtningens Sved.
Saaledes foregaar her hos Zola som ved
en Ovidisk Metamorfose Forvandlingen fra
Menneske til Gudinde.
Hun lever kun, naar hun føler Livet op
imod sig, Gæssenes og Ændernes Dun mod sit
Bryst. Men naar Broderen træder over i hendes
Baggaard, er han ved at faa ondt; han føler at
han møder det Princip, der er hans eget modsat;
han væmmes og skjælver ved den Duft og
Stank af Liv og Forplantning, der er derovre:
«Det syntes ham, som om Désirée var voxet,
som var hendes Lænder blevne bredere, som
var hendes Arme, naar hun slog ud med dem,
uhyre store, og som fejede hun med sine Skjorter
den mægtige Dunst hen ad Jorden, i hvilken
han følte sig nær ved at besvime».
Og efterhaanden forvandles Byen, i hvilken
hun bor, og Landskabet omkring hende, i hendes
Lignelse: «Om Natten antog dette glødende
Landskab et Præg, som væltede det sig i en
selsom Lidenskab. Det sov der opløst, vridende
sig, med Lemmerne ud fra hinanden, medens
det udaandede tunge, hede Sukke, den kraftige
Aroma af den Sovendes Sved. Man skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
