Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At du har hende, er ej al min Kummer
Og dog jeg havde hende saare kjær;
At hun har dig, min største Smerte rummer,
Et Venskabs Tab, der gaar mig mere nær.
Til Vennen er Hovedsummen af Sonnetterne
rettede. De sidste derimod (127—154) som
bekjendt til en Elskerinde, hvem Digteren paa
engang uimodstaaeligt drages til og dog
gjennemskuer, ja foragter. Disse sidste er de bedste,
de menneskeligste og mest levende i den hele
Samling.
Hr. Adolf Hansens Oversættelse er en
yderst fortjenstfuld Bog. Versene falde godt,
flydende og have ikke faaet noget kunstigt
Alderspræg. Udmærket lykkede er de vanskelige
Ordspil-Sonetter. Hist og her føles dog lidt
Stivhed; det havde nu og da været bedre at
fjerne sig mere fra Textens Ord for at komme
dens Stemning mere nær. Indrømmes maa det
imidlertid, at Shakespeare nu og da er
uoversættelig. Hvorledes skal man gjengive hin
udødelige Linje som aabner Sonnetten 151:
Love is too young to know what conscience is.
Oversættelsen har:
Nej, Kjærligheden ej til Anger kjender,
men Originalen gaar dybere.
Det behøver ikke efter det Foregaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:26 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bgfressays/0293.html
